Spor 3
Spor 3

Nybyggeri

Når boligselskabet opfører seniorboformer og -fællesskaber som nybyggeri, er det vigtigt, at vi ikke blot øger udbuddet af seniorbofællesskaber, men også nuancerer selve udbuddet. En udvidet palette af seniorboligtilbud er ikke alene nødvendig for at tilpasse os fremtidens stigende andel af fremtidens seniorer. Den vil tilmed give plads til en langt bredere gruppe af seniorer.

Fordele og ulemper

Der er fuld fart på skabelsen af nybyggede seniorbofællesskaber i disse år over hele landet, opført af almene såvel som private bygherrer. Spændende samarbejder med blandede ejerformer mellem almene og private skyder op, og vi ser byggerier med arkitektonisk velovervejede overgange mellem det private og det fælles, hvor grænserne åbnes op, også for det omkringliggende lokalsamfund, så der med rette kan tales om flere mindre og tætte fællesskaber i de store fællesskaber på tværs af matrikler.

Som almen bygherre er der masser af inspiration af hente. Der er mange indledningsvise valg at tage, men boligselskabet bør hele tiden have for øje, at nybyggeriet fra starten af byggeprocessen er tilpasset både boligselskabets valg af målgruppe (hvem skal bo der?) og beboerinddragelse (fællesskabet) samt efterspørgslen.


Hvem skal bo der?

Hvis der fra starten af er koblet en gruppe lokale ildsjæle på byggeprojektet, er der på forhånd tale om tidlig beboerinddragelse, hvor et tæt samarbejde og løbende forventningsafstemning mellem byggeprocessen og beboerprocessen er vigtig.

Er der ikke på forhånd koblet en lokal borgergruppe på byggeprojektet, har boligselskabet friere rammer til selv at bestemme og tilpasse byggeriet og byggeprocessen til den valgte profil, målgruppe, beboerinddragelse samt udlejning. Andelen af enlige versus par har indflydelse på boligstørrelserne, den valgte profil og grad af fællesskab skal afspejles i fællesfaciliteterne, prøveboliger fremmer rekruttering i udlejningen osv.

Vær sikker på efterspørgslen
Uanset om skabelsen af seniorbofællesskabet initieres af en gruppe lokale borgere, en kommune, en privat bygherre eller boligselskabet selv, bør byggeriet dog altid tage højde for efterspørgslen for at sikre et byggeri, der også efterspørges langt ud i fremtiden – mange år og fraflytninger efter at de første flyttede ind. Det kan sikres ved at lave deciderede markedsanalyser, sende en ventelisteundersøgelse ud eller blot stikke en finger i jorden og stille de rette spørgsmål til et offentligt informationsmøde.

 

Mere viden

Nysgerrig på mere?

Er der forskel på, hvordan man kommunikerer nybyggeri og eksisterende byggeri? Og hvad med udlejningsreglerne? Bliv klogere herunder.

Kommunikation

Grundlæggende bør kommunikation og markedsføring af bofællesskabet til de kommende beboere tænkes ind helt fra start af i processen. En tydelig og gennemført markedsføringsstrategi giver de boligsøgende en klar fornemmelse af, hvad de kan skrive sig op til lige netop her.

Læs mere

Inddragelse og processtyring

I disse år opføres der meget nybyggeri, der skal anvendes som bofællesskab for seniorer.

Læs mere

Udlejning

Hvornår skal man påbegynde udlejningen af et nybyggeri? Før man som boligselskab overhovedet overvejer at bygge nyt, skal udlejningspotentialet vurderes. 

Læs mere

Fysiske rammer

Jo tidligere boligselskabet har defineret målgruppen for bofællesskabet og graden af det forpligtende fællesskab, samt hvad bofællesskabet skal være fælles om, jo bedre.

Læs mere