Tryghed i kældre

Utryghed i kældrene opstår bl.a., når disse som her bruges til uønskede aktiviteter, utryghedsskabende ophold, flugtveje og skjulested, når politiet dukker op i afdelingen, eller til larmende adfærd og hærværk. Problemerne opstår fx også, fordi kældre kan fremstå uoverskuelige og hårde med store rå betonflader og industriel lyssætning, som skiftevis blender og ikke lyser nok op.

Læs artikel om projektet i Fagbladet Boligen: "Kælderen kan blive tryg igen"

Spørger man beboere, hvor de føler sig trygge i deres bolig, er der ingen, der nævner kældrene, som mange synes er deciderede uhyggelige. Få har lyst til at gå derned, ikke om aftenen og sjældent alene, for ingen har hørt en god slutning på en historie, der starter i en kælder. På nettet deles mange forskellige oplevelser med kældre: ‘Jeg har altid mine nøgler i hånden’, ‘Jeg bevæbner mig med min ståldrikkedunk’ eller simpelthen ’Jeg er holdt op med at gå derned’.

Kældrene udfordrer altså den enkelte beboers tryghed. Samtidig begrænses mængden af gode rammer for fællesskaber mellem beboerne. Kældrene kunne rumme attraktive faciliteter som værksteder, vaskerum, mødefaciliteter, byttecentral og vinteropbevaring mv. Men som forholdene er nu, bruges de af de forkerte. Det er derfor projektets mål vha. en test- og demonstrationsmodel at undersøge hvilke tiltag, der kan medvirke til tryghedsskabelse i kældre, så ingen ekskluderes fra at bruge denne del af deres bolig.

Hvad vil vi gøre?
Det er formålet med projektet at:

• indsamle, analysere og dele evidensbaseret viden om ‘Tryghed i Kældre’.
• udvikle, undersøge, teste og analysere, hvordan både kendte og nye tryghedsskabende værktøjerfungerer i kældre i eksisterende byggeri.
• dele projektets resultater inkl. metoder og værktøjer, der kan skabe forøget ‘Tryghed i Kældre’.

Projektet indledes med en research- og vidensfase, hvor der indsamles dansk og international forskning og viden med relevans for ‘Tryghed i Kældre’ fra fx fagområderne design, arkitektur, antropologi, sociologi og kriminologi. Når denne viden er indsamlet og struktureret, etableres ny viden vha. kvalitative og kvantitative metoder og beboerinddragelse. Begge former for viden danner grundlaget for efterfølgende faser i projektet og deles med den øvrige boligsektor.

Igennem hele projektet deltager beboerne aktivt i samskabelsesprocesser. Dette sker fx via et workshop-baseret innovationsforløb, som følger en tragtmodel, hvor der udvikles mange proto-typer, som forfines, testes, udstilles og forfines igen indtil de er klar til 1:1 test i kælderen i afd. 80.

Projektet afsluttes med en række test, sammenligninger og målinger, som danner udgangspunkt for dokumentation af resultaterne. Projektets resultater, værktøjer, metoder og processer deles bredt i boligsektoren i Danmark. Til den almennyttige boligsektor sker dette via Almennet.

Målgrupper
Projektet henvender sig til to primære målgrupper:

• Udviklingsorienterede beslutningstageren i den private, almene og offentlige boligsektor.
• Beboere. I første række beboerne i AAB afd. 80 og i tvillingebebyggelsen i FSB. I anden række beboere i alle former for større boligområder i Danmark.

Resultater
Overordnet forventes det, at projektet vil:

• Samle, systematisere og analysere viden om tryghedsskabelse ud fra et ’kælderperspektiv’.
• Generere og analysere ny viden om tryghedsskabelse i kældre.
• Udvikle konkrete nye værktøjer og nye metoder til at skabe tryghed i kældre.