Vigtige overvejelser om de fysiske rammer

Ønskes en bred og mangfoldig beboersammensætning, bør samme variation eksempelvis afspejle sig i forskellige boligstørrelser, og fællesarealer bør give plads til både større og mindre grupper af samvær.

Ønskes et profilbofællesskab, bør netop den grundlæggende ambition for fællesskabet afspejle sig i fællesarealerne. Ønsker boligselskabet at lægge op til et mindre forpligtende fællesskab, bør fællesarealerne indrettes, så der både er plads til de planlagte, men også de spontane sammenkomster osv.

Undersøg behov og efterspørgsel

Jo bredere et bofællesskab boligselskabet ønsker, jo vigtigere er det at undersøge behovet og efterspørgslen, i god tid før byggeprocessen startes op. Det kan gøres via deciderede markedsanalyser, ventelisteundersøgelser eller på et tidligt offentligt informationsmøde for interesserede borgere. Her kan man undersøge alt lige fra behovet for boligstørrelser og betalingsvillighed til efterspørgslen efter fælles motionsrum.

Det er set flere gange, at efterspørgslen går på en helt anden type bofællesskab og byggeri, end boligselskabet havde forventet.

Hør her, hvordan Boligselskabet Sct.Jørgen tilrettede 'Boliger for livet' til efterspørgslen.

Hvad efterspørger de bofællesskabsinteresserede seniorer?
Boligselskabet kan også vælge at lægge sig op ad den generelle ventelisteundersøgelse, som blev foretaget i forbindelse med dette projekt, hvor over 1.600 seniorer landet over deltog.

Hvad efterspørger seniorerne? 
I projektets spørgeskemaundersøgelse blev der spurgt ind til seniorernes boligpræferencer, såfremt de skulle flytte i et seniorbofællesskab.

Hvor stort et bofællesskab?
Selvom grundens størrelse, økonomien, lokalplanen og andre faktorer har væsentlig indflydelse på bofællesskabets endelige størrelse, er der som oftest lidt spillerum at gøre godt med ved at variere boligstørrelserne. Men hvor stort er det ideelle seniorbofællesskab? Det er svært at svare entydigt på. Jo mere intimt og tæt fællesskab der ønskes, jo mindre bofællesskab vil man oftest anbefale. Jo større mulighed der skal være for at være sig selv og indimellem ’gemme’ sig lidt, jo større bofællesskab vil man oftest anbefale.

Projektets undersøgelse viste, at næsten 80 % af de seniorbofællesskabsinteresserede finder maks. 50 beboere optimalt i et seniorbofællesskab, og 50 % er nede på maks. 30 beboere. Omregnet til antal boliger er det i henhold til undersøgelsen altså typisk 15-30 boliger alt efter fordelingen af par og enlige.

Overgange mellem fælles og privat
Overgangene mellem det fælles og private areal er af stor betydning i bofællesskaberne, da man som beboer afgiver en del af sit private areal til gengæld for at få mere plads at boltre sig på sammen med naboerne i det fælles. Der er mange zoner at arbejde i mellem det fælles og det private: adkomstarealer, mødesteder (spontane og planlagte), opholdsrum, trafik og bevægelser/det fysiske flow gennem bebyggelsen, afstanden mellem de private og de forskellige fælles zoner, mulighederne for personligt præg og hjemlig hygge i de forskellige fællesarealer samt udearealers formål.

Åbenhed mod lokalsamfundet
Projektets undersøgelse viste en stor interesse for, at bofællesskabet åbner sig op over for det omkringliggende lokalsamfund med mulighed for at invitere lokalsamfundet ind til eksempelvis foredrag eller andre fællesaktiviteter. Det stiller krav til fællesarealerne, både i forhold til størrelse og i forhold til fleksibilitet.

I hvilken grad ønskes, at bofællesskabet er åbent, så andre uden for kan deltage i fællesaktiviteterne?