En sen inddragelse af de kommende beboere i et seniorbofællesskab er mindre ressourcetung og giver mere frihed til at fokusere på fagligt begrundede byggetekniske og økonomiske løsninger, men omvendt giver den mindre tid til at skabe gode forudsætninger for fællesskabet forud for indflytning.

Jo senere man som bygherre vælger at inddrage kommende beboere i processen frem mod indflytning, jo mindre tid er der til at opbygge fællesskaber og kompetencer og opdyrke og undersøge detaljerede behov mv. blandt de kommende beboere.

Af den årsag er det vigtigt, at man som bygherre er meget målrettet og realistisk i forhold til 1) Hvad man vil opnå med inddragelsen, 2) Hvordan man inddrager de kommende beboere, og 3) Hvordan fællesskabet kan støttes i den første tid efter indflytning.

1) Hvad vil man opnå med inddragelsen?
Selvom man i en byggefase planlægger at inddrage kommende beboere sent i processen, bør det så tidligt som muligt besluttes helt præcist, hvordan det reelt skal ske i relation til byggeriets/omdannelsens milepæle. Har man ikke planlagt det, er der stor risiko for, at det kommer til at ske lige inden indflytning, hvor de kommende beboere typisk har hovedet fyldt af spørgsmål og opgaver i forbindelse med flytningen. Der er også risiko for, at der ikke sker en klar forventningsafstemning over for de kommende beboere med fare for, at de kan opleve den sene inddragelse som en ’proformaøvelse’, der skal give indtryk af indflydelse, uden at det reelt er tilfældet.

I den sene beboerinddragelse ligger de byggetekniske løsninger oftest fast. Formålet er derfor at få skabt ejerskab til, hvordan byggeriet skal bruges og disponeres, samt hvordan rammerne for fællesskaberne efter indflytning skal se ud (hvilke aktiviteter og traditioner skal der være, hvilke værdier lægger man vægt på, skal der være nedsatte udvalg? etc.). I den tidlige beboerinddragelse vil man arbejde med det i god tid forud for indflytning. I den sene beboerinddragelse kan det måske nok startes op før indflytning, men det vil strække sig til godt ind i perioden efter indflytning. Det har også den fordel, at beboerne allerede bor sammen og fysisk kan afprøve aktiviteter på fællesarealerne.

2) Hvordan skal kommende beboere inddrages?
Man kan vælge at følge en proces, der minder om den tidlige beboerinddragelse, men blot starter væsentlig senere, på samme tid som udlejningen startes op. Det kan for eksempel ske 1-2 år før indflytning med indkaldelse til stormøde, hvor interesserede forpligter sig til at deltage i en række efterfølgende møder forud for indflytningen. Forventningsafstemning er alfa og omega, og det er derfor en god idé, at det første møde med de kommende beboere går med at sørge for, at alle har den samme forståelse af:

• Regler og rammer i den almene sektor
• Ansvar, pligter og rettigheder som almen beboer
• Byggeriets overordnede udformning og tidsplan, samt hvor beboere har og ikke har indflydelse (for eksempel valg af køkkenelementer osv.)
• Forhold og faciliteter i lokalområdet
• Eventuelt særlige og relevante forhold om boligselskabet, lokalplaner eller andet.

Ligesom det er tilfældet i en tidlig inddragelsesproces, kan man også vælge at afsætte ressourcer til, at en ekstern professionel part kan varetage inddragelsesprocessen her.

Man kan også vælge ikke at inddrage alle interesserede, men blot de kommende beboere, når først disse er fundet. Det er trods alt dem, der skal lære at leve sammen i fællesskabet. Her gælder, at jo tidligere udlejningen opstartes, jo mere tid har beboergruppen til at lære hinanden at kende og til på fællesmøder at behandle emner som fællesarealers indretning og anvendelse, hvilket inventar der skal indkøbes, beplantning og disponering af udearealer, hvilke faste traditioner der kan være fra start af etc. Jo mere konkrete emnerne er, jo nemmere er de at forholde sig til.

Uanset om det kun er beboerne eller en større interessegruppe, der inddrages forud for indflytning, kan det være en god idé at afslutte inddragelsesforløbet med at nedfælde de beslutninger, der er truffet, i en lille layoutet version. Denne vil kunne anvendes i den videre branding af bofællesskabet og den beboerinddragelse, som har fundet sted her.

3) Hvordan kan fællesskabet støttes i den første tid efter indflytning?
Den kortere inddragelsesproces kan have den effekt, at den opbyggede tillid, forståelse og tryghed blandt beboerne ikke har slået stærke rødder på det tidspunkt, hvor beboerne flytter ind. Hvis det momentum og den energi, der er frem mod indflytningen, skal fortsætte, er det vigtigt, at boligselskabet og beboerne i fællesskab laver en plan for, hvad der skal ske i den første tid. Der er mange ting, der vil være nye, og spørgsmålene vil være mange, men alle vil være i samme båd. Det bør man som boligselskab drage nytte af, og man bør understøtte det spirende fællesskab på stedet.

Hvordan faciliterer man fællesskabet efter indflytning? Hør Boligselskabet Sct. Jørgens bud.

Det ligger lige for at arrangere en stor indflytningsfest, hvor seniorbofællesskabet kan cementeres indadtil og samtidig blive markedsført i forhold til lokalområde og naboer. Efterfølgende kan der sættes aktiviteter i kalenderen med fokus på opbygning af beboernes interne fællesskab. Kun fantasien sætter grænser for disse aktiviteter, men en række naturlige valg følger årets gang: Julehygge, påske-/julefrokost, skovture etc.

Disse aktiviteter kan gøres til faste traditioner i bofællesskabet, men det vigtige er her, at det er beboerdrevne traditioner, som beboerne kan spejle sig i.


Værtsroller og bofælleordninger
I modsætning til den tidlige inddragelse, hvor rollerne typisk er veldefinerede, og beboergruppen alt andet lige mere selvkørende end i den sene beboerinddragelse, er det vigtigt, at boligselskabet afsætter ressourcer til at støtte op om fællesskabet også efter indflytning. PFA bruger en ’værtsrolle’ som bindeled mellem bofællesskabets beboere og administrationen. Hos et boligselskab vil det typisk være den, der normalt arbejder med beboerdemokraterne, som kan hjælpe til med at få organiseret fællesskabet, og som kan introducere bofællesskabet til det almene beboerdemokratis rammer. Vedkommende bør være med fra inddragelsens start, uanset om der kobles eksterne på i inddragelsesprocessen eller ej.

Ligeledes kan man i selve bofællesskabet arbejde med bofælleordninger, så den eller de nyindflyttede altid har en fast kontaktperson blandt beboerne, der kan svare på spørgsmål og sikre en god og tryg introduktion til fællesskabet.