Hvilke tiltag giver den største CO2-besparelse? Hvordan træffer vi de rigtige valg? På baggrund af 13 bæredygtighedsanalyser udgiver Realdania, BUILD og AlmenNet en ny PIXI-bog, som skal bidrage med konkret viden og anbefalinger til fremtidens grønne renoveringer. Kom med når vi præsenterer den tværgående analyse og giver konkrete indspark til hvordan boligorganisationerne kan sætte et grønnere aftryk på deres renoveringer.
Med støtte fra Realdania har 13 almene boligorganisationer undersøgt, hvordan deres renoveringsprojekter har kunne udføres så bæredygtigt som muligt. Projekterne strækker sig fra genanvendelse af byggematerialer til bæredygtige ventilationsløsninger. Nu deles den konkrete viden fra projekterne til gavn for hele den almene sektor og byggebranchen generelt.
På webinaret kan du møde Alberte Mai Lund og Alexandra Wittchen fra BUILD, som har sammenholdt data og erfaringer fra de 13 projekter, og vil præsentere deres anbefalinger på baggrund af den nye viden.
Baggrund
Puljen til klimamæssig bæredygtighed i almene boligorganisationers renoveringsprojekter er ét spor i Realdanias indsats ’Sammen om bæredygtigt byggeri’, som blev lanceret i foråret 2020 i forbindelse med COVID-19-krisen.
Med puljen har i alt 13 renoveringsprojekter i den almene sektor fået støtte til at udføre bæredygtighedsanalyser for samlet set 5,5 mio. kr.
De 13 renoveringsprojekter udgør en samlet anlægssum på 1,8 mia. kr.
Puljen supplerer Landsbyggefondens arbejde med at fremme grønne renoveringer med afsæt i Boligaftale 2020, hvor Landsbyggefonen fik mulighed for at igangsætte renoveringer af almene boliger for 30 milliarder kroner i perioden 2021-2026.
De 13 projekter i overskrifter
AL2bolig
Bæredygtig bevaring af kulturarv i etageboliger fra 60erne
Domea Vejle
Genbrug af mursten i facade
Nakskov Almene Boligselskab
Bæredygtig renovering med genanvendte mursten
Vridsløselille Andelsboligforening
CO2-venlige nye facadematerialer og genbrug af gamle
Boligforeningen 3B
Klimaoptimeret fjernvarmesystem
Svendborg Boligselskab af 16. jan. 1945
Energitiltag og CO2-venlige materialer
BoligKorsør
Genanvendelse af materialer fra nedrivning
fsb
CO2-venlig vinduesudskiftning
Frederikshavn Boligforening
Alternative funktioner til genanvendelse af materialer
DAB Frederiksberg
Bæredygtig ventilationsløsning
Lyngby almennyttige Boligselskab
Genanvendelse af tagsten
Boligselskabet AKB Taastrup
Genanvendelse af beton + integration af aktive energikilder
Sønderborg Andelsboligforening
Bæredygtighed i traditionelle renoveringssager
Praktik
Den 16. marts kl. 09.00 – 10.00Online - Ved din PC