Temaseminar om seniorboformer og -fællesskaber

Kom med når AlmenNet inviterer til temaseminar om seniorboformer og fællesskaber i Viborg den 21. september. På dagen kan du opleve Boligselskabet Sct. Jørgens nye seniorboliger i Banebyen, boliger for livet.

Assets / Icons / calendar Created with Sketch.

21.09.2021

Assets / Icons / pin Created with Sketch.

Viborg

Assets / Icons / warning Created with Sketch. Assets / Icons / checkmark Created with Sketch.

Tilmelding lukket

Assets / Icons / mark Created with Sketch.

DKK 0,-

Assets / Icons / Ticket

Tilmeldingsfrist

17.09.2021

ID:

21-166

Målgruppe:

Ansatte

Type:

Seminar

Varighed:

10.00 - 15.00

AlmenNet

Kontakt sekretariatet

almennet@almennet.dk

33 76 20 71

Kom med når AlmenNet inviterer til temaseminar om seniorboformer og fællesskaber i Viborg den 21. september. På dagen kan du opleve Boligselskabet Sct. Jørgens nye seniorboliger i Viborg Baneby, boliger for livet.

Bemærk: Arrangementet er forbeholdt AlmenNets medlemmer og adm. medarbejdere fra interesserede boligorganisationer.

Seniorboformer og fællesskaber
Seniorbofællesskaber er på alles læber. Rigtig mange seniorer – godt 80.000 ifølge tal fra Realdania – ønsker at flytte i dem, og samtidigt er antallet af seniorer hastigt stigende. Om blot 15 år er antallet af +60-årige steget med næsten 30 %. Selvom rigtig mange bygherrer er godt i gang for tiden, er det desværre langt fra nok til at efterkomme den kun stigende efterspørgsel i fremtiden.

Når undersøgelser tilmed viser, at ældres livskvalitet kan forøges, såfremt der tidligere i livet foretages en transition til en mere aldersvenlig bolig med faciliteter, der understøtter gode naborelationer, er det vigtigt, at vi i den almene sektor spørger os selv: Hvad kan vi gøre for at fremme udbuddet af almene seniorbofællesskaber? Og ikke blot fremme udbuddet – for i takt med at mange aktører, især private, er kommet godt i gang med opførelsen af den attraktive boform, er det især vigtigt, at vi har fokus på at bringe det almene ind over vores opførelse af nye seniorboformer og fællesskaber, så de appellerer til en bred skare af seniorer fordelt på alder, køn, civilstatus samt socioøkonomisk og sociokulturel diversitet. Med andre ord Ikke kun til dem, der har overskud til at deltage i de indledende processer med infomøder og studiegrupper. Den almene boform er jo netop for alle.

På dagen kan du blive klogere på de muligheder og problemstillinger, som der ligger i arbejdet med seniorboformer og -fællesskaber samt besøge et nyopført seniorbofællesskab.

Boliger for livet
Boligselskabet Sct. Jørgens nye seniorboliger i Viborg Baneby, ”Boliger for livet” er tegnet af ERIK arkitekterne, med ingeniørfirmaet Viggo Madsen som underrådgiver. Afdelingen består af 34 etageboliger og 45 rækkehuse, der varierer fra 70-114 m2. De hyggelige rækkehuse i 1½ og 2 plan har Boligselskabet Sct. Jørgen reserveret til seniorer dvs. personer på over 50 år, som ønsker at bo i et fællesskab med naboer i samme aldersgruppe.

Med seniorboligerne vil Boligselskabet Sct. Jørgen tilbyde seniorer et godt sted at bo, hvor fællesskabet trives naboer i mellem. Når man forlader villavejen eller sælger parcelhuset, er det i ”Boliger for livet” muligt at finde et sted, der inspirerer til et tryghedsskabende fællesskab, men også hvor man selv definerer rammerne for det fællesskab, man ønsker.

”Boliger for livet” skal være et sted, hvor der er trygt at bo. Der er fokus på at stille med de tilgængelige rammer og den gode service for seniorerne - gode adgangsforhold, dørtelefoner, og niveaufri adgange i hele boligen.

Dagens program

Kl. 09.30 Tjek ind og let morgenmad

Kl. 10.00 Velkomst og nyt fra AlmenNet
v/ Niklas Jarnit, konsulent i AlmenNet

Kl. 10.15 Nyt udviklingsprojekt om seniorbofællesskaber
v/ Karina Lauridsen, marketingschef i Boligkontoret Danmark

Kl. 11.00 Pause

Kl. 11.15 Vigtige fokusområder

Juridisk grundlag
Anni Pedersen, juridisk konsulent i BL – Danmarks Almene Boliger

Kommunesamarbejde
Åse Kubel Høeg (V), formand for Social og sundhedsudvalget i Viborg Kommune

Kl. 12.15 Frokost

Kl. 13.00 Præsentation af Boliger for livet
v/ Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg

Kl. 13.30 Besigtigelse af Boliger for livet
v/ Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg

Kl. 15.00 Tak for i dag

Sted

Boligselskabet Sct. Jørgen

Brovej 18

8800 Viborg