- Byggeri og renovering Bygningsfysik og arkitektur
- Energi, klima og miljø Klima
Transformation af træmoduler
- en ny vej til bæredygtigt byggeri

Status
I gang
Udgivelsesår
2028
Projektejer
KAB
Støttet af
Se alleSamarbejdspartnere
Se alleKontaktperson
Mette Lund Norre
Specialkonsulent
metno@kab-bolig.dk
AlmenNet hylder de gode projekter
Dette projekt er ikke udviklet i et AlmenNet-samarbejde, men vi har valgt at dele det her på siden.
Det skyldes, at det faglige indhold er skabt af almene boligorganisationer til almene boligorganisationer og bygger videre på sektorens stærke tradition for at drive udvikling og skabe innovation.
Kort sagt: Det ligger helt i tråd med AlmenNets principper
Hvad nu hvis bygninger ikke var slutpunkter men begyndelser?
Forestil dig, at en bygning ikke er noget, der bliver stående ét sted hele sit liv, men noget, der kan flyttes, forandres og få nye funktioner. En bolig, der bliver til et fælleshus. Et midlertidigt hjem, der får nyt liv et helt andet sted.
Om projektet
Det er tanken bag projektet Transformation af træmoduler – et udviklingsprojekt, hvor KAB sammen med Cph Village, Boligforeningen 3B og Boligselskabet AKB, København undersøger, hvad der sker, når vi stopper med at tænke byggeri som noget statisk og i stedet begynder at tænke det som noget, der er i bevægelse.
I dag bygger vi nemlig ofte, som om vi kender fremtiden. Som om funktioner, behov og byliv er de samme om 10, 20 eller 50 år. Men byer ændrer sig. Mennesker ændrer sig. Behov ændrer sig. Så hvad hvis vores bygninger kunne det samme?
Træmoduler gør det muligt at tænke byggeri som byggeklodser – noget, der kan samles, skilles ad og sættes sammen på nye måder. Ikke som en endelig løsning, men som noget, der kan udvikle sig over tid.
Samtidig er tilgangen med til at håndtere nogle af de udfordringer, vi står overfor i dag, blandt andet:
- hvordan vi kan reducere klimaaftryk og ressourceforbrug
- hvordan vi skaber mere fleksible løsninger inden for almene økonomier
- og hvordan vi kan udvikle tættere byer med nye boligtyper
Projektet er blevet til i et tæt samarbejde mellem forskellige fagligheder. Arkitekter, ingeniører og entreprenører har sammen, og i flere iterationer, udviklet løsninger, der både er bygbare og til at betale.
Se webinaret
Den 18. marts samlede vi trådene i et webinar, hvor Rolf Andersen, Mette Lund Norre fra KAB og Frederik Noltenius Busck fra CPH Village deler indsigter fra projektet.
I webinaret kommer vi omkring:
- Hvad er et træmodul?
- Hvordan man bygger med et træmodul?
- Hvilke muligheder og udfordringer, der er kommet frem i projektet
- Indblik i tre konkrete cases i Jernbanebyen, Herlev og Bellahøj.
- Hvordan træmoduler kan udfordre vores måde at tænke nybyggeri på.
Tre steder. Tre nye fortællinger.
Projektet tager udgangspunkt i tre konkrete steder, hvor den samme idé foldes ud på forskellige måder
- I Jernbanebyen bliver midlertidige boliger gentænkt som nye, mere permanente hjem.
- I Herlev flyttes moduler og bliver til et fælleshus – et nyt samlingspunkt i et eksisterende boligområde.
- I Bellahøj får tidligere ungdomsboliger nyt liv som kunstnerboliger og kobles til et kommende kulturhus.
Tre forskellige steder. Tre forskellige behov. Men den samme byggeklods.
Hent alt materialet helt gratis
Projektet er open source. Alle tegninger, beregninger og cases er frit tilgængelige på KAB's hjemmeside. Boligorganisationer, kommuner, rådgivere og udviklere kan bruge materialet direkte i deres egne projekter og bygge videre på resultaterne.
Find materialet her



