• Drift og administration Drift og vedligehold
  • Partnerskaber og læring Professionelt samarbejde

Ny afleveringsproces for byggeri

Byggeriet har i mange år kæmpet på mange fronter for at reducere fejl og mangler. Projektet er et bidrag til denne indsats

Status

Afsluttet

Udgivelsesår

2009

Projektejer

AlmenNet

Samarbejdspartnere

Se alle
Sbi Bygherreforeningen Boligforeningen 3B

Støttet af

Realdania

Projektdeltagere

Se alle
Niels Haldor Bertelsen Erik D. Præstegaard Finn Bloch Henrik L. Bang

Kontaktperson

Niels Haldor Bertelsen

nhb@sbi.aau.dk

99402353

Status

Afsluttet

Udgivelsesår

2009

Projektejer

AlmenNet

Samarbejdspartnere

Se alle
Sbi Bygherreforeningen Boligforeningen 3B

Støttet af

Realdania

Projektdeltagere

Se alle
Niels Haldor Bertelsen Erik D. Præstegaard Finn Bloch Henrik L. Bang

Kontaktperson

Niels Haldor Bertelsen

nhb@sbi.aau.dk

99402353

Om projektet

Aflevering af et byggeprojekt er et juridisk omdrejningspunkt i processen, hvor produkterne første gang overleveres til bygherren med deraf følgende risikoovergang. Mange bygherrer skal herefter videreoverdrage byggeriet til brugere, kunder og lejere.

Udgangspunktet for dette projekt er en erkendelse af, at antallet af mangler ved afleveringsforretningen opleves som stigende og af mere væsentlig karakter. Bygherrerne oplever det som om, der sker en uheldig glidning, så der i dag accepteres afleveringer med flere og alvorligere mangler.

Bygherreforeningen mener, at der er behov for at tænke byggeprocessen til ende og fokusere på det centrale punkt i byggeprocessen – afleveringen.

Med rapporten ’Ny Afleveringsproces for byggeri’ er der, i juridisk forstand, ikke tale om en ny slags aflevering, men derimod om en før-aflevering (stadeopgørelse mm.) med planlægning og rapportering, som er en forberedelse til afleveringsforretningen.

Rapporten indeholder følgende elementer:

  • Indkaldelse til før-aflevering
  • Entreprenørens stadeopgørelse
  • Før-afleveringsmøde
  • Aftale om færdiggørelse og mangelafhjælpning
  • Afleveringforreting iht. AB92 og ABT 93
  • Afhjælpning af evt. restmangler fra afleveringsforretningen
  • Mangelsyn

Konklusion på rapporten

Evalueringen af afprøvningen af Ny Afleveringsproces på to forskellige byggesager viser, at rådgivere og hovedentreprenører, som har været direkte involveret i afprøvningen, har fået gavn af før-afleveringen, og at de støtter initiativet.

Hovedentreprenørerne mener, at metoden også vil kunne overføres til underentreprenørerne og sjakkene, selvom de umiddelbart er afvisende.

Før-afleveringen hjælper hoved- og underentreprenørerne med at få styr på færdiggørelsen, og antal mangler bliver reduceret ved afleveringsforretningen. Hovedentreprenørerne mener, at man skal have fat i det tunge kvalitetsarbejde, hvis fejl og mangler skal reduceres drastisk.

Før-afleveringen medvirker også til, at kvalitetsrapporten og drifts- og vedligeholdsinstruktioner bliver mere færdige, hvis der sættes fokus på dette i før-afleveringen.

 

"

Byggeriet har i mange år kæmpet på mange fronter for at reducere fejl og mangler

 

Niels Haldor Bertelsen

Fakta
Fakta

Vidste du...

at en før-aflevering medfører færre overraskelser og mangler