Vigtige overvejelser om inddragelse og processtyring
I disse år opføres der meget nybyggeri, der skal anvendes som bofællesskab for seniorer. Strategierne i forhold til, hvordan byggerierne skal opføres, er mange, men rigtig mange steder forsøger man i en eller anden grad at målrette byggerierne ved inddragelse af viden om behov og efterspørgsel fra målgruppen.
Afhængigt af den lokale kontekst (grundens størrelse og beskaffenhed, omgivelserne, lokalplaner mv.) skal det forud for et nybyggeri blandt andet fastlægges, hvilken grad af sociale fællesskaber der ønskes i den nye boligafdeling.
Er der tale om, at man sigter mod et profilbofællesskab, skal der i højere grad planlægges i forhold til fællesarealer, der understøtter dette. For eksempel kan man forestille sig, at man disse steder gerne vil have større fælleskøkken med flere faciliteter, som kan understøtte hyppigere fællesspisning. Hælder man mere mod et bofællesskab med bred appel for seniorer, skal der i højere grad planlægges i forhold til ’det tilfælde møde’ og mere generel anvendelse af fællesarealer. I denne type seniorbofællesskaber kan man forestille sig, at det for eksempel vil have større betydning for de kommende beboere, at fællesarealerne er større og mere velegnede til besøg fra familie og venner.
Opmærksomhedspunkter og anbefalinger:
Mange overvejelser skal også gøres i forbindelse med planlægningen af byggeriet, og hvordan boliger og fællesarealer skal disponeres, for bedst at kunne understøtte de sociale fællesskaber i det kommende bofællesskab. Det er vigtigt, at det sker med hjælp fra og i dialog med de kommende beboere eller som minimum ved hjælp af grundige målgruppeanalyser.
Beslutning om beboerinddragelse tidligt i planlægningen af byggeriet
Det er naturligvis relevant for overvejelser og beslutninger om den konkrete udformning af byggeriet, om inddragelsen af de kommende beboere skal ske meget tidligt i planlægningen (hvor det er muligt at give større indflydelse), eller om inddragelsen først sker, efter at byggeriet er gået i gang (hvor den mulige indflydelse naturligt vil være mindre). Der skal altså meget tidligt i planlægningen af byggeriet træffes beslutning om, hvornår og hvordan de kommende beboere (målgruppen) skal inddrages i beslutningerne om den fysiske udformning.
Inddragelsen kan tage mange former lige fra spørgeskemaundersøgelser til fokusgruppeinterviews, workshops og løbende dialogmøder. Her kan bygherren og arkitekten få vigtige input til forskellige delelementer af byggeriet, såsom forholdet mellem privat og fælles boligareal, byggeriets disponering, fællesarealers placering og indretning, udformning af adkomst- og udearealer mv.
Brug af byggekoncept
Bruger boligselskabet byggekoncepter til nybyggeri, vil der på forhånd være en vis grad af foruddefinerede fysiske rammer, som der således ikke er grund til at involvere de kommende beboere i. Det er da vigtigt at få tydeliggjort, hvorfor boligselskabet anvender byggekonceptet og på baggrund af hvilke erfaringer og inputs, samt hvor beboerne så har indflydelse på byggeriet.
Eksempelvis gik Realdania og den almene boligorganisation fsb sammen om at evaluere erfaringerne med beboerinddragelse i forbindelse med etablering af et seniorbofællesskab på Amager i København. Det førte til en rapport om værdiprogrammet for seniorbofællesskabet og en værktøjskasse for bygherrer. Heri kan bl.a. hentes inspiration til overvejelserne omkring, hvordan de kommende beboeres ønsker kan oversættes til beslutninger om den fysiske udformning af byggeriet.