Vigtige overvejelser om de fysiske rammer
Når et bofællesskab til seniorer etableres i eksisterende boligafdelinger, er der mange beslutninger, som skal træffes i samarbejde med de andre beboere og den eksisterende afdelingsbestyrelse.
Hvis boligselskabet ønsker at etablere et seniorbofællesskab i en eksisterende boligafdeling, er der umiddelbart to muligheder:
- Boligselskabet kan omdanne en opgang eller klynge af den eksisterende boligmasse til et seniorbofællesskab. Måske er boligerne allerede tilgængelige og tidssvarende, så de matcher seniorernes behov? Måske kræver de først en modernisering og en tilgængelighedsrenovering?
- Boligselskabet kan vælge at nybygge seniorbofællesskabet på en eksisterende boligafdelings udearealer, hvis lokalplan og bebyggelsesprocent tillader det.
Fordelene ved at omdanne en eksisterende bebyggelse til seniorbofællesskab er muligheden for at kunne holde huslejen på et lavere niveau end ved nybyggeri – også inkl. finansiering af tilgængelighedsrenoveringerne. Det vil tiltrække en langt større og bredere mængde af seniorer, som måske ikke har råd til et nybygget seniorbofællesskab.
Omvendt er frihedsgraden naturligt nok begrænset af rammerne for det eksisterende byggeri.
Der vil givet være økonomiske fordele ved at bygge seniorbofællesskabet i en eksisterende boligafdeling frem for at skulle ud og købe grund. Omvendt kan det også blive en kompleks affære med mange juridiske benspænd i form af servitutter, hjemfaldsklausuler og indviklede finansieringsmodeller.
Nyt fællesskab i eksisterende rammer
Ved ombygning af eksisterende boligafdelinger er det vigtigt at sørge for, at området kan facilitere fællesskaber. Det mest optimale vil således være boligafdelinger, der allerede har fælleshus eller fællesrum til rådighed, hvor beboerne i seniorbofællesskabet kan samles.
Det er dog vigtigt at pointere, at fællesarealerne som oftest skal deles med resten af afdelingen, og det er derfor en fordel på forhånd at få synliggjort snitfladerne og aftalt indbyrdes brug af arealerne. Det kan eksempelvis være, at seniorbofællesskabet primært lægger beslag på fælleshuset i dagtimerne, hvis resten af boligafdelingen bruger det mindst på disse tidspunkter.
Nu er fælleshuset ikke det eneste sted, beboerne mødes. Der kan også med fordel arbejdes med fællesskabsfremmende svalegange og reposer eller lignende kantzoner, hvor beboerne i seniorbofællesskabet kan komme hinanden ved i større eller mindre grupper – oftest mere spontant end i fælleshuset.