Et bofællesskab for seniorer med en klar profil baseret på fælles tætte og forpligtende interessefællesskaber har fordele i forhold til bofællesskaber, hvor beboerne alene deler aldersgruppe, boligform og tilfældige fællesskaber. Fælles interesser, et ideologisk verdenssyn eller noget helt tredje kan give tæt sammenhold blandt beboerne og dermed øget tryghed og beboertilfredshed via flere sociale aktiviteter, mindre ensomhed, større lyst til at deltage i det formelle beboerdemokrati og det fælles ansvar mv.

De tætte interessefællesskaber har dog også en række ulemper, som skal adresseres. Det nære fællesskab og den sammentømring, der opstår, fordi man har deltaget i en kortere eller længere beboerproces forud for indflytningen, kan være svær for andre at komme ind i. Ved genudlejning kan det indebære en risiko for, at nye beboere kan opleve, at de er ’udenfor’, eller endnu værre, at der opstår et socialt A- og B-hold i bofællesskabet.

Et bofællesskab for seniorer, hvor der sigtes mod en bred beboersammensætning med en rummelig ramme for fællesskabet, har den klare fordel, at det i princippet kan rumme alle uanset interesser, sociale behov og kompetencer. Alle kan deltage i fællesskabet i overensstemmelse med den almene grundtanke, men denne bredde og frihed kommer også med en pris. Levedygtige og tætte fællesskaber kan godt opstå over tid, men vil oftest stadig kræve, at et vist antal beboere påtager sig ansvaret for at igangsætte aktiviteter.

Gradueringer af fællesskab – også over tid
Selvom homogene beboersammensætninger i profilbofællesskaberne alt andet lige udgør grundlaget for et tættere fællesskab end bofællesskaber med bred appel og dermed mangfoldig beboersammensætning, er og vil fællesskaber altid være en både subjektiv og flydende størrelse.

Der findes ikke et ’rigtigt’ fællesskab; fællesskabet har kun værdi i den betydning, de involverede giver det. Det kan derfor være en god idé at arbejde i gradueringer af fællesskaber, som kan gøres mere konkrete både i indledende processer, men også efter indflytning, hvor fællesskaberne altid vil ændre sig over tid.

Fællesskabet afhængigt af enkeltpersoner
Uanset hvor bred eller snæver beboersammensætningen er, er fællesskabet baseret på afhængighed mellem beboerne. Det betyder samtidig, at fællesskaberne er afhængige af enkeltpersoner, som påtager sig ansvaret for igangsætning og fastholdelse af aktiviteter, traditioner, fornyelse m.m.

Derfor er det vigtigt at have for øje, at fællesskabet ændres, når beboere med fremtrædende roller måske bliver syge eller mister overskud. På samme måde ændrer fællesskabet sig, når der flytter nye beboere ind, som ændrer gruppedynamikkerne. 

Grad af forpligtelse
Valg af målgruppe har indflydelse på graden af forpligtelse i fællesskabet. Sat lidt hårdt op vil man alt andet lige koble færre forpligtelser til en bredere beboersammensætning. Selvom samværet kan være relativt tilfældigt og uformelt, vil det dog altid have gavn af at blive understøttet af faste aktiviteter og traditioner, som ikke behøver at være direkte forpligtende at deltage i hver gang. Beboere vil kunne ’stemple’ ind og ud uden at være i fare for at blive betragtet som asociale.

Netop graden af forpligtelse kræver en grundig forventningsafstemning og en klar udmelding fra starten af byggeprojektfasen fra boligselskabets side, så alle kommende beboere ved, hvad de går ind til. Men også efter etablering i genudlejningen skal det være tydeligt, hvilket fællesskab og på hvilke præmisser man går ind til som potentiel ny beboer.

Tidlig eller sen beboerinddragelse forud for indflytning?
En tidlig inddragelse i beslutningsprocessen kan ikke umiddelbart anbefales, når man vælger en bred målgruppe med plads til alle. En tidlig inddragelse kræver ildhu og stort engagement af de involverede, hvilket kan afskære dem, der ikke nødvendigvis har overskud eller lyst til at deltage i de mange forudgående møder og aktiviteter.

Fællesskaberne i denne type bofællesskaber kan have gavn af en mere målrettet forberedelse op til indflytning med fokus på forventningsafstemning og dialog om de bedste vilkår for det sociale liv.

Er der koblet en borgergruppe på skabelsen af seniorbofællesskabet, er den tidlige beboerinddragelse givet på forhånd – og måske også målgruppen. Her vil processen op til oftest gavne skabelsen af de gode naborelationer.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det langtfra er sikkert, at de initierende ildsjæle ender med at flytte ind. Frafald undervejs er helt acceptabelt og en naturlig del af den flydende gruppedynamik.