Der er både fordele og ulemper ved en tidlig inddragelse af kommende beboere i forbindelse med etableringen af et bofællesskab for seniorer. På den ene side giver det bl.a. mulighed for en mere direkte ’oversættelse’ af beboernes ønsker til konkrete fysiske rammer. Inddragelse og reel medindflydelse giver ejerskab, og et langt inddragelsesforløb giver alt andet lige realistiske forventninger, tillid og tryghed.
På den anden side kan tidlig inddragelse medføre en risiko for urealistiske krav om medbestemmelse og et uforholdsmæssigt stort fokus på meget små detaljer eller på forhold, som boligselskabet ikke har direkte indflydelse på (lokalplansrammer, almenboliglovens regler, kommunale udlejningsaftaler mv.).
Endelig medfører en tidlig inddragelse helt naturligt et langt større ressourceforbrug, som i en presset byggeøkonomi kan være svært at honorere. Erfaringerne viser dog, at der kan være meget vundet ved at inddrage de konkrete kommende beboere.
Hvis man vælger tidlig beboerinddragelse, kan boligselskabet med fordel indledningsvis afklare, om boligselskabet selv har kompetencerne og ressourcerne til den kommende procesfacilitering, eller om der skal samarbejdes med eksterne. Ved tilknytning af en professionel proceskonsulent skal man regne med at finde finansiering typisk på minimum 50.000 kr. og opefter.
Opmærksomhedspunkter og anbefalinger
Der kan være mange måder at inddrage beboerne på forud for indflytningen, og det kan derfor være svært at opstille en konkret køreplan for, hvordan inddragelsen skal ske. Processen må afspejle forholdene i den konkrete sag, tidsplan, økonomi og ressourcer, gruppen af kommende beboere mv.
Se eksempler på brugerinvolvering i Sundbo
Boligorganisationen KAB arbejder med en overordnet ramme for inddragelsen, som indeholder:
- Et informationsmøde for alle interesserede borgere
- Et interessemøde for dem, der ønsker at deltage i en møderække, med tilmelding
- Et antal møder, herunder en studietur, hvor erfaringer fra andre bofællesskaber bliver præsenteret.
På samme vis kan der opstilles en række anbefalinger til at opnå den bedste proces og de bedste resultater med en tidlig inddragelse af kommende beboere:
1. Indkald til stormøde
Såfremt der ikke allerede er en gruppe af interesserede kommende beboere, og boligselskabet er indstillet på en proces med tidlig beboerinddragelse, bør der indkaldes til et stormøde med bred offentlig adgang. På dette møde, som bør være bredt annonceret, kan der opskrives interesserede, svares på spørgsmål og generelt forventningsafstemmes med henblik på at få fat på de personer, som virkelig ønsker at deltage i et langstrakt forløb fra planlægning til endelig indflytning.
2. Stift en forening
En langstrakt inddragelsesproces med en gruppe af interesserede kommende beboere tager tid, og personer, prioriteringer og præmisser kan sagtens nå at ændre sig gennem forløbet. Det er derfor helt centralt, at boligselskabet har sikkerhed for en stabil samarbejdspart, så der ikke spildes tid og ressourcer.
Hvis ikke det allerede er sket, bør gruppen af interesserede kommende beboere derfor hurtigst muligt stifte en forening for gruppen, hvor vedtægter, bestyrelse, udvalg, ansvar og pligter med videre bliver fastlagt. Først på dette tidspunkt er de kommende beboere en realistisk/troværdig samarbejdspart.
3. Fastsæt fælles plan og målsætninger
Samarbejdet mellem boligselskabet og foreningen bør påbegyndes med forventningsafstemning mellem parterne. De kommende beboere er fyldt med drømme og ønsker, og alt er nyt, forvirrende og meget uoverskueligt. Her bør boligselskabet trække i førertrøjen og opliste regler og rammer for, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre. Når denne forventningsafstemning er på plads, bør der udfærdiges en fælles samarbejdsaftale (eller et lignende dokument, som oplister samarbejdets formål, målsætninger og tidsplan) mellem foreningen og boligselskabet. Foreningen kan med fordel give mandat til en mindre arbejdsgruppe eller et udvalg, som har mandat til at træffe beslutninger på foreningens vegne. På de efterfølgende møder kan man begynde at blive mere konkrete på, hvad beboerne ønsker og prioriterer, og hvordan det kan afspejles i de fysiske rammer, og til hvem og hvordan boligerne lejes ud. En måde at gøre dette på kan være at udarbejde et egentligt værdiprogram. Det er en relativt ressourcetung metode, som kræver inddragelse af mange typer af fagligheder, og derfor vil støtte hertil oftest skulle købes eksternt.
4. Hold faste møder
Der kan i nogle tilfælde gå meget lang tid fra idé til færdigt byggeri og indflytning, og særligt i nybyggerisager kan der sagtens gå adskillige år. Der vil derfor være perioder i samarbejdet mellem foreningen og boligorganisationen, hvor tingene kan opleves som værende gået i stå. Det kan skabe usikkerhed og utryghed hos de kommende beboere, og det er derfor vigtigt at holde gryden i kog. Send løbende information ud (også når der ikke er noget at informere om), og sørg for at holde faste møder med arbejdsgruppe eller udvalg. De kontinuerlige møder fastholder tilliden og sikrer fortsat opbakning til de beslutninger, der er truffet.
5. Klargør forankringen i tide
Et af de helt centrale formål med et inddragelsesforløb er at klæde de kommende beboere på til at bo i den almene sektor. Mange af de kommende beboere kommer fra det private ejer- og lejermarked, og en solid forventningsafstemning kræver, at de bliver bekendte med, hvad det grundlæggende vil sige at bo alment. Dette gælder ikke mindst i forhold til den løbende medbestemmelse efter indflytningen i form af beboerdemokratiet.
Det bør derfor i tide besluttes, hvornår inddragelsesprocessen og den indirekte støtte fra boligselskabet ophører. Med den empowerment, der sker i forbindelse med inddragelsesprocessen, bør det ikke være svært at finde kandidater til afdelingsbestyrelsen på det stiftende afdelingsmøde, men tag gerne en snak med arbejdsgruppen/udvalget om den konkrete overgang til det formelle beboerdemokrati, hvor beboerne skal stå på egne ben.
6. Så konkret som muligt
Samarbejdet med den tidligt inddragede beboergruppe kan med fordel gøres så konkret som muligt. Det kan ske i form af:
- Prioriteringsværktøjer, der letter de fælles til- og fravalg.
- Funktions- og zoneoversigter, der lægger op til en drøftelse af, hvilke fællesaktiviteter der skal være i de forskellige indendørs og udendørs områder, og af behovene for private områder versus fællessfærer.
- En fælles gennemgang af tænkte års-, uge- og dagskalendere for fællesskabet.
- Prototyper, der testes i en fælles proces.
7. Grad af medbestemmelse og inddragelse
En nær og også ofte ressourcestærk beboergruppe i et interessebåret profilbofællesskab kan have den sideeffekt, at der vil blive stillet høje krav om inddragelse, medbestemmelse, gennemsigtighed og tempo i beslutningsprocesser og lignende, som ikke altid kan honoreres af boligselskabet. Dette er naturligvis ikke negativt, men boligselskabet skal være opmærksomt på, at hvis kravene ikke bliver mødt, kan det have negativ indvirkning på beboertilfredsheden og samarbejdet.
Uanset om man ønsker at inddrage kommende beboere tidligt eller sent, før de fysiske rammer er på plads, bør der være fokus på disse fordele og ulemper helt fra starten, når man sigter mod et seniorbofællesskab med denne fællesskabsprofil.
