Vigtige overvejelser om kommunikation
Ved sen eller begrænset beboerinddragelse inden indflytning inddrages de kommende beboere først på et tidspunkt, som minder om ’almindeligt’ nybyggeri, når de tildeles en bolig i seniorbofællesskabet, eller når udlejningen startes op.
Interesse i at være med i hele processen eller flytte ind et sted, hvor rammerne er på plads?
Projektets spørgeskemaundersøgelse viser, at kun en femtedel er interesseret i at være i hele processen fra start til slut.
Hvem er målgruppen, og hvilke kommunikationskanaler bruger de?
Den sene ’involver’ er ifølge vores spørgeskemaundersøgelse typisk ældre end dem, der gerne vil involveres tidligt og i hele processen i skabelsen af et seniorbofællesskab. Der er dermed også flere pensionister i denne gruppe i forhold til de tidligere involvere og også flere, der kommer fra en ejerbolig. Ligesom de tidligere involvere er der en stor del (55 %), som kun har hørt om bofællesskabsformen, men ikke ved noget om den.
Der er altså også her behov for en stor grad af målrettet kommunikation om, hvilken boform de skriver sig op til – især set i lyset af, at de ikke kobles på tidligt i en inddragelsesproces. Kun 7 % mener, at der er tilgængelig information om udbuddet af boformer målrettet seniorerne. De søger især information på internettet og hos deres boligselskab, herefter hos relevante interesseorganisationer og kommunen. Boligselskabet har derfor en stor fordel i, at gruppen i forvejen ser boligselskabet som en vigtig formidler af information om udbuddet af seniorboformen.
Hvornår i processen skal der laves en kommunikations-/markedsføringsplan?
Når beboerne først inddrages senere, vil markedsføringen af byggeriet eller seniorbofællesskabet i højere grad minde om et ’almindeligt’ nybyggeri. Boligselskaberne ved typisk selv, hvornår det er hensigtsmæssigt at starte markedsføringen op.
Er det i et meget eftertragtet område med alenlange ventelister, kan en for tidlig opstart skabe unødig utålmodighed og utilfredshed hos de boligsøgende. Er det i et mindre eftertragtet område, hvor ventelisterne kan være svingende, bør markedsføringen starte op, så snart boligselskabet ved, at byggeriet bliver til noget, dvs. typisk ved skema A. I den forbindelse skal det forventes, at der skal afsættes midler til at holde kommunikationen med de interesserede godt i gang over en årrække med hjemmeside, nyhedsmails, kampagner på de sociale medier, events og lignende.
Der er tit tendens til, at markedsføringen stopper, når alle boligerne er lejet ud, men i realiteten er det vigtigt at fortsætte brandingen af bofællesskabet også over for kommende boligsøgende. Fortsæt derfor med den selvstændige hjemmeside eller facebookside, lad beboerne selv lægge nyheder og billeder ind, og vis, hvilke fællesaktiviteter der sker, for at gøre siden attraktiv og levende.
Inspiration til kommunikation og markedsføring
Hvordan sikrer man en forventningsafstemning med de kommende beboere?
Når de kommende beboere ikke inddrages i en tidlig proces, men først op til indflytning, eksempelvis ½-1 år før, er det vigtigt i kommunikationen til dem at være klar omkring, hvad der allerede er foruddefineret i seniorbofællesskabets byggetekniske løsninger og i udlejningskriterier, og dermed hvad det giver af begrænsninger og muligheder for dem.
Ud over at de skal klædes bedst muligt på til at vide, hvilken boform de går ind til, vil kommunikationen umiddelbart handle om, at de skal lære hinanden at kende som kommende naboer. Der findes mange øvelser til at lære hinanden at kende bedre, såsom fortæl din livshistorie på 1 minut, find ejeren af kortet med hobby, favoritaktivitet/-spise etc.
Forventningsafstemning til den almene boform
Forventningsafstemning er en stor og vigtig opgave, især hvis mange i den inddragede beboergruppe ikke har boet alment før. Sørg for tidligt at oplyse beboergruppen om de begrænsninger, som alment byggeri er underlagt – boligstørrelser, finansiering, udlejning etc. Oplys også om mulighederne i det at bo alment, brugen af fællesfaciliteter, beboerdemokratiet, sammenhængen med andre afdelinger i boligselskabet, viceværtens rolle, beboernes indflydelse og råderet m.m.
Hvordan skaber man en kommunikation, der fremmer de kommende beboeres ejerskabsfølelse for bofællesskabet?
Kommunikationen i den korte inddragelsesproces skal på relativt kort tid give de kommende beboere en fælles gruppefølelse. Det handler derfor om at skabe et trygt rum, hvor deltagerne har lyst til at deltage aktivt, men man skal også skabe plads til, at de deltager på egne præmisser. Beboergruppen vil alt andet lige være kendetegnet af en bredere beboersammensætning, hvad angår socioøkonomiske faktorer, og derfor skal kommunikationen også appellere til, at der er plads til alle.
Introducerende kommunikation for de fremtidige indflyttere
Det er fordelagtigt efter indflytning med en fast procedure for introduktion til seniorbofællesskabet, både for dem, der viser interesse og gerne vil skrives op, og dem, der modtager boligtilbud. Ud over at henvise til en hjemmeside har flere tradition for at invitere enten de nye ventelistemedlemmer eller dem, der modtager boligtilbud, til et introducerende møde og en rundvisning. Ved indflytning er det en god idé at have en decideret velkomstpakke med navneskilt, en folder med bofællesskabets rammer for fællesskabet, den kommende årskalender for fællesaktiviteter og måske en præsentation af de andre beboere og lignende.