Energirenoveringsprojekter i den almene boligsektor kan finansieres på mange måder, alt efter hvilket projekt der er på tegnebrættet. Afhængig af projektets art, krav til fleksibilitet og investeringens størrelse vil det variere, hvilken finansieringsmulighed der er optimal.
Samtidig kan de forskellige finansieringsmuligheder for energibesparende projekter supplere et renoveringsprojekt, så der opnås en øget projektøkonomi – og så der skabes et råderum, hvor alle rentable energiinvesteringer kommer med i projektet.
I dette kapitel kommer vi rundt om finansieringsmulighederne, hvad der støttes af Landsbyggefonden, evaluering af mulighederne samt en praktisk to-do-liste til projektledere i energirenoveringsprojekter.
Håndbog
'Den Lille Grønne' indeholder mange links og krydsreferencer. Derfor kan du downloade hele håndbogen og gå på opdagelse i kapitel 4.