Onlineunivers
Onlineunivers

Den Lille Grønne

Velkommen i onlineuniverset for håndbogen 'Den Lille Grønne - Energibesparende tiltag i den almene sektor'. Her kan du gå på opdagelse i bogens kapitler og downloade hele bogen.

Om projektet

Hvad er 'Den Lille Grønne'

Den Lille Grønne er jeres opslagsværk på alle stadier i det energibesparende projekt. Vi fører jer fra idé til handling og skaber en sammenhængende forståelse af energiprojekter fra start til slut.

Baggrund for projektet

Det store potentiale

I Danmark kan vi reducere vores CO2-udslip med 6-8 procent ved at investere i energirenovering af ejendomme, herunder landets godt 600.000 almene boliger. Dette er ikke kun en af de mest rentable veje mod en mere energibesparende fremtid. Det hæver også kvaliteten af vores boligmiljøer, skaber økonomisk overskud, tryghed i boligøkonomien og forbedrer indeklimaet.

De tekniske løsninger er allerede kendte og tilgængelige, og midlerne til at gennemføre energirenoveringer kan hentes fra mange forskellige kilder, såsom dispositionsfonde, ESCO-løsninger, realkreditlån, pensionskasser samt private og offentlige grønne fonde. Dog kan energirenoveringsprojekter være komplekse.

Boligorganisationer har derfor i stigende grad brug for en tydelig proces omkring projektudvikling, finansiering og eksekvering. Men hvordan imødekommer vi det stigende behov for i fællesskab at handle på tværs af sektorer, interesser og viden, så de energibesparende tiltag kan realiseres?

Det gør vi ved at gøre den grønne omstilling i almene boligafdelinger enkel, erfaringsbaseret og handlekraftig. Det er målet med Den Lille Grønne. Den Lille Grønne er jeres håndbog i energirenoveringsprojekter – fra proces, beboerdemokrati og beregninger til finansiering og eksekvering.

'Den Lille Grønne' indeholder mange links og krydsreferencer. Derfor kan du downloade hele håndbogen og gå på opdagelse digitalt her.

De syv kapitler

Gå på opdagelse