Projektejer
						
						Boligforeningen AAB
				 
				
					Samarbejdspartnere
						
						Se alle
						
								fsb
								JA studio
						
				 
				
					Støttet af
						
						Landsbyggefonden
				 
				
					Projektdeltagere
						
						Se alle
						
								Mohammed Al Muhandes, fsb
								Projektkoordinator: Søren Ahle Hansen
								Christian Høgsbro, adm. dir. Boligforeningen AAB
								Louise Ringsholt Harder, Projektleder og arkitekt, Rubow arkitekter
						
				 
		 
		
			
			Kontaktperson
			Line Skovgaard
			Chef for bæredygtighed- og sociale indsatser
			lsk@aab.dk
			
		 
	 
	
	
		
’Tryghed i Kældre’ er et delprojekt under den helhedsplan, der skal give et totalløft af AAB afdeling 80, Gadelandet i Brønshøj. Afdelingen rummer 167 boliger og er sammen med sin tvillingebebyggelse FSB, Husumgård på ’Ghettolisten’. I begge afdelinger udfordrer blandt andet kælderarealerne beboernes oplevelse af tryghed.
Kældrene kunne rumme attraktive faciliteter som værksteder, vaskerum, mødefaciliteter, byttecentral og vinteropbevaring mv. Men som forholdene er nu, bruges de af de forkerte. Det er derfor projektets mål vha. en test- og demonstrationsmodel at undersøge hvilke tiltag, der kan medvirke til tryghedsskabelse i kældre, så ingen ekskluderes fra at bruge denne del af deres bolig.
Læs artikel om projektet i Fagbladet Boligen: "Kælderen kan blive tryg igen"
 
Projektets formål
- indsamle, analysere og dele evidensbaseret viden om ‘Tryghed i Kældre’.
- udvikle, undersøge, teste og analysere, hvordan både kendte og nye tryghedsskabende værktøjer fungerer i kældre i eksisterende byggeri.
- dele projektets resultater inkl. metoder og værktøjer, der kan skabe forøget ‘Tryghed i Kældre’.
Igennem hele projektet deltager beboerne aktivt i samskabelsesprocesser. Dette sker fx via et workshop-baseret innovationsforløb, som følger en tragtmodel, hvor der udvikles mange proto-typer, som forfines, testes, udstilles og forfines igen indtil de er klar til 1:1 test i kælderen i afd. 80.
Projektet afsluttes med en række test, sammenligninger og målinger, som danner udgangspunkt for dokumentation af resultaterne. Projektets resultater, værktøjer, metoder og processer deles bredt i boligsektoren i Danmark. Til den almennyttige boligsektor sker dette via Almennet.
 
    Projektet indeholder:
    
        
- AlmenVejledning: En guide til tryghed i kældre
- AlmenHæfte: Uddrag af rapporten Kældre
- AlmenRapport: Kældre
- Plakater fra udstillingen: Tryghed i kældre