Ressourceanvendelse på byggepladsen

Formålet med den frivillige bæredygtighedsklasse er at definere et lettilgængeligt og ensartet grundlag at opføre bæredygtigt byggeri efter. Der er ni krav i den frivillige bæredygtighedsklasse. Bæredygtighedsklassen er i dag ikke en del af bygningsreglementet, men ligger ved siden af. De respektive krav testes i tæt dialog med byggebranchen. Målsætningen er på sigt at indføre krav til bæredygtighed på et velafprøvet og dokumenteret grundlag med bred inddragelse af byggebranchen.

Fokus i dette projekt har været kravet ’Ressourceanvendelse på byggepladsen.’
Kravet har til formål at måle og dokumentere mængden af transport, energi- og vandforbrug på byggepladsen samt mængden af byggeaffald og spild af byggematerialer. I alt indeholder kravet seks delkrav, som er interessante punkter i de mange renoveringer, som almene boligorganisationer gennemfører årligt.

Det har været hensigten at afprøve kravet og delkravene i almene renoveringsprojekter og samle erfaringer om muligheder og begrænsninger i opfyldelsen af delkravene. Erfaringerne skulle føre frem til, hvordan man dokumenterer kravet i praksis. Fx hvordan man måler brændstofforbrug til køretøjer og maskiner på byggepladsen?

Ønsket er at indsamle viden, som kan benyttes af bygherrer, der renoverer, til at give et praktisk perspektiv på den grønne omstilling via den frivillige bæredygtighedsklasse.

En konkret renoveringssag ved Boligkontoret Danmark har været referenceramme for projektet. Her har vi forsøgt at indhente de konkrete data, der skal udgøre dokumentationen. Tidligt viste det sig dog vanskeligt at indhente brugbare data fra hoved- og underentreprenører: Data forekommer sporadisk og er relativt ustrukturerede, hvilket gør det vanskeligt at sammenholde dem med kravet. Samtidig er der en række gråzoner, hvor delkravene er uklare og derfor er vanskelige at fortolke.

Projektet har dog alligevel givet en viden om, hvilke muligheder og barrierer der opstår i renoveringsprojekter ved anvendelsen af delkravene. Denne viden har ført frem til en række opmærksomhedspunkter og findings. Disse er udmøntet i nogle anbefalinger samt i en konkrete metode, der kan anvendes til datafangsten. Endelig er der foretaget en perspektivering, som kan give anledning til overordnede overvejelser hos de almene bygherrer.

Dette hæfte giver derfor på baggrund af projektet et bud på, hvordan man
som almen bygherre, eller repræsentant for denne, kommer godt i gang med den frivillige bæredygtighedsklasse, hvad angår ressourceanvendelse på byggepladsen.