Fremtidens seniorboformer og fællesskaber

En helhedsorienteret tilgang

Denne værktøjsplatform lægger op til, at boligselskaberne indledningsvist drøfter og tager nogle afgørende valg i form af: Hvem skal bo i fællesskabet? Hvilken beboerproces er optimal i forhold til jeres situation? Er der mulighed for at omdanne eksisterende almene boliger til seniorer fremfor altid at bygge nyt?

Nogle gange vil boligselskabet stå i en situation, hvor beboersammensætning, proces eller byggeriets rammer til dels er givet på forhånd, andre gange er der friere muligheder for at tage disse vigtige indledningsvise valg. Når først valgene er taget, vil det være nemmere efterfølgende at tilpasse kommunikationen, udlejningen, beboerfaciliteringen og byggeriets fysik til det ønskede seniorbofællesskab. Hvordan man med en helhedsorienteret indgangsvinkel tilpasser netop disse fire vigtige områder til boligselskabets indledende valg, skal denne værktøjsplatform gerne vise.

Værktøjsplatformen er opdelt sådan her:

Vi tror på, at bygherrens indledningsvise drøftelser af målgruppe og beboerproces forud for byggestart sammenholdt med en integration og koordinering af kommunikationen, udlejningen og procesfaciliteringen tidligt i byggefasen vil gavne netop spændvidden af forskellige former for seniorboformer og –fællesskaber.

Vi ønsker jer al held og lykke med jeres nye seniorboformer og –fællesskaber!

Gå til værktøjsplatformen her

Ifm. projektet er der gennemført en undersøgelse. Undersøgelsen empiri er indsamlet via en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt 5.000 ventelistemedlemmer hos Boligkontoret Danmark, Boligselskabet Sct. Jørgen samt Himmerland Boligforening fra alderen 45 år+. Se baggrundsrapporten i højre side.

Hovedpointer fra undersøgelsen

Ud fra spørgeskemaundersøgelsen kan følgende hovedpointer konkluderes:

• Relativt lavt kendskab til seniorbofællesskaber
  34 % af respondenterne kender til boformen. Størstedelen (48%) har hørt om boformen, men ved ikke noget om den. Og kun 6 % mener, at der i høj eller meget høj grad er tilgængelig information om boformer målrettet personer over 50 år.
  
  
• Egen bolig med mulighed for fællesskab
  En tredjedel af respondenterne forbinder i fritekstbesvarelserne primært seniorbofællesskaber med, at man har egen bolig med mulighed for fællesskab og fælles aktiviteter (Jf. bilag 2).
  
  
• Stor interesse for seniorbofællesskaber
  53 % af respondenterne finder seniorbofællesskaber tiltalende i høj eller meget høj grad, hvoraf 85 % af disse svarer, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de på et tidspunkt vil være interesseret i at flytte i et seniorbofællesskab. 73 % af dem, som vil flytte i et seniorbofællesskab, ønsker, at ejerformen er en almen lejebolig. Interessen er generelt størst hos kvinder, og blandt de mænd, som er interesseret i boformen, er 67% af disse i parforhold.
  
  
• Små bofællesskaber
  Undersøgelsen viser, at der er størst interesse for rækkehuse (79 %), hvad angår boligtypen i seniorbofællesskabet. Med adgang til fællesarealer i et seniorbofællesskab foretrækker 64 % et boligareal mellem 50-80 kvm., og 52 % mener, at det optimale antal beboere for bofællesskabet er 30 og derunder.
  
  
• Plads til individualitet i fællesskabet
  70 % af respondenterne prioriterer i højere grad individualitet frem for kollektivt samvær i fællesskabet med naboerne. En del respondenter (43 %) er i høj eller i meget høj grad interesseret i, at bofællesskabet lejlighedsvist er åbent for fællesaktiviteter med andre uden for bofællesskabet, mens 42 % ikke har nogen holdning hertil.
  
  
• Profilfællesskaber
  Undersøgelsen viser, at det for hovedparten af respondenterne ikke har nogen betydning, om bofællesskabet har en særlig profil. 28 % mener, at det i høj eller i meget høj grad er vigtigt for dem, at bofællesskabet har en særlig profil, mens 45 % svarer, at det hverken i høj eller i lav grad er vigtigt for dem. Interessen for profilbofællesskaber stiger dog markant med uddannelsesniveau.
  
  
• Indflytningsproces
  Det kan ud fra undersøgelsen ses, at der er forskellige præferencer for, hvornår i processen respondenterne vil inddrages i skabelsen af et seniorbofællesskab. Kun 20% er interesseret i at være med i hele processen fra start til indflytning. De resterende vil enten hellere springe den inddragende proces over og flytte ind i et eksisterende bofællesskab eller har ikke rigtig nogen holdning hertil.
  
  
• Betegnelsen ’senior’
  Der ses et markant skifte i, hvorvidt respondenterne synes, at betegnelsen ’senior’ passer på dem, når vi kommer på den anden side af 65 år. Før denne alder identificerer kun en mindre gruppe af respondenterne sig med betegnelsen, mens langt de fleste over 65 år gør det.

Her kan du hente AlmenHæftet: Fremtidens seniorboformer og -fællesskaber.