Torsdag den 27. august blev projektet EKKO præsenteret ved en fernisering i Varbergparken, og på dagen gik turen til Skovbærparken. Her var beboere, samarbejdspartnere og politikere samlet for at opleve resultatet af projektet, som samler fortællinger fra beboere i Varbergparken, Hjortebroparken og Skovbærparken.
For første gang kunne gæsterne se de fire film og en række portrætter, hvor beboerne selv fortæller om deres hverdag, minder, fællesskaber og drømme. Som en del af ferniseringerne var der også rundvisninger i boligområderne, hvor beboerne selv viste rundt og fortalte om deres kvarter.
EKKO er udviklet af Den Boligsociale Helhedsplan Haderslev med et ønske om at give flere nuancer til fortællingen om de almene boligområder.
fortæller Magnus Fink Nielsen, boligsocial medarbejder i Den Boligsociale Helhedsplan Haderslev og medinitiativtager til EKKO.
Projektet tager udgangspunkt i, at beboerne ikke blot bor i områderne, men at de er også med til at forme fortællingen om dem. Ved at give plads til deres egne stemmer er ambitionen at styrke den lokale stolthed og give et mere nuanceret billede af livet i boligområderne.

En ud af seks minicallprojekter
EKKO blev støttet af AlmenNet som et af seks minicallprojekter under temaet Den almene bolig som livsstilshjem. Her undersøges blandt andet, hvordan boligorganisationer kan arbejde med stedsidentitet, branding og image. Erfaringerne fra EKKO skal inspirere andre boligorganisationer til at arbejde med beboerfortællinger, lokal involvering og stedsidentitet.
Fortællingerne fra EKKO er gjort tilgængelige digitalt, så alle kan gå på opdagelse i dem. Du kan finde dem her: Se EKKOS portrætter og film her
