Webinar: helhedsplaner med beboerne

Kom med når vi inviterer til gratis webinar om det gode beboersamarbejde om almene helhedsplaner.

Inddragelse af beboerne spiller en væsentlig rolle for en succesfuld gennemførelse af de fysiske helhedsplaner. Det er beboerne selv, der skal have glæde af de fysiske omdannelser, hvorfor deres nære ønsker og behov bør tænkes ind. Beboerne udgør en afgørende ressource, når det kommer til sikre ejerskab og kvalitet i både processen og resultatet.  Gode helhedsplaner der understøtter en langsigtet positiv udvikling af boligområdet bør med andre ord gennemføres sammen med beboerne.

Men hvordan skaber vi en åben og involverende byggeproces? Hvordan og hvornår inddrager man bedst muligt beboerne i helhedsplanens organisation og aktiviteter? Hvilke tendenser ser vi på området og hvad er egentlig succeskriterierne for den gode inddragelse? Og hvor går grænserne for involvering?

De spørgsmål stiller vi, når vi inviterer til webinar om den gode beboerinddragelse i renoverings- og udviklingsprojekter den 8. december kl. 10.00 – 11.30.

Dominic Grenot, Community & Housing Practitioner i Sydney indleder med at give os et indblik i, hvordan man arbejder målrettet med beboerinddragelse og empowerment i Sydneys public housing. De sidste 40 år har Dominic arbejdet med borgerinddragelse med henblik på at identificere og levere forandringer, styrke og opbygge lokal kapacitet i nærområder og ikke mindst lede større udviklingsplaner i Sydney.

Med afsæt i Dominics oplæg, engagerer vi Søren-Emil Schütt, formand i afdelingsbestyrelsen i Lundtoftegade, Henning Winther, udviklingskonsulent i Østjysk Bolig og David Ploug, arkitekt og partner i JJW Arkitekter til debat om det gode samarbejde mellem beboere, administration og øvrige parter.

Panelet styres af Rikke Lønne, Funktionschef med ansvar for udvikling og strategiske samarbejder i BL – Danmarks Almene Boliger.

AlmenNet 2030
Webinaret er det tredje i en serie på tre, som har til formål at afdække de vigtigste trends og udfordringer for den almene sektor op mod 2030 i forbindelse med udarbejdelsen af AlmenNets 2030 strategi, som gennemføres med støtte fra Realdania.

De to øvrige er:

Fakta

Sted

Virtuelt

Priser

Gratis

Tidspunkt

den 8. december kl. 10.00 - 11-30

Tilmelding