Udsolgt

Temadag

Bæredygtigt byggeri - næste skridt

Kom med når AlmenNet og Rambøll inviterer til temadag om grøn omstilling i den almene sektor. Hør mere om, hvad der rør sig i sektoren og kom med dine forslag til, hvordan vi forløser den almene sektors grønne potentialer i fællesskab.

Læs mere

Den grønne omstilling er på alles læber. Det er en vigtig dagsorden, som vedrører alle. De færreste er i tvivl om hvilke konsekvenser det vil have, hvis vi ikke formår at reducere vores udledning af drivhusgasser markant. Der er med andre ord brug for handling.

Samtidig har vi brug for at lære af hinanden og de handlinger vi hver især sætter i gang. Vi har brug for at finde ud af hvor skoen trykker, og hvordan vi kan øge vores viden i fællesskab.

Rambøll og AlmenNet har netop afsluttet en undersøgelse af den almene sektors arbejde med bæredygtighed i dag for at kvalificere debatten om, hvordan vi kan bidrage til den grønne omstilling i fællesskab. Undersøgelsen viser med alt tydelighed, at den almene sektor har store grønne ambitioner. Samtidig viser den også, at der er nogle gennemgående barrierer og behov, som skal undersøges for at forløse sektorens potentiale.

På denne temadag kan du høre mere om undersøgelsens resultater, dykke ned i særlige tematikker sammen med fagpersoner inden- og udenfor sektoren og ikke mindst være med til, at udfolde hvad, vi som branche skal sætte yderligere fokus på, for at forløse vores grønne ambitioner.

 

Program

Velkomst
v. Niklas Jarnit, AlmenNet og Jens Løkke Møller, Rambøll

Bæredygtighed i den almene sektor
Præsentation af Rambøll og AlmenNets undersøgelse om hvilke udfordringer den almene sektor oplever i forhold til bæredygtighed.
v. Jens Løkke Møller, Rambøll

Hvordan kan bæredygtige løsninger finansieres?
Hør mere om Nykredits erfaringer og perspektiver på finansiering af grønne løsninger i det almene byggeri. Hvilke konkrete cases har vi allerede og hvor vurderer finansieringseksperterne, at sektoren bør kigge hen i fremtiden?
v. Flemming Pedersen, Nykredit

Decarb Roadmap
Hør hvordan FAB arbejder med CO2-reduktion i organisationen fra et strategisk niveau og ned til konkrete handlinger.
v. Jakob Michaelsen, FAB og Torben Kulasingam, Rambøll

Pause

Bæredygtighed i byggeprogrammet
Hør hvordan ALFABO har brugt byggeprogrammet, som aktivt styringsredskab til at optimere bæredygtigheden på et nyt plejecenter.
v. Steffen Vestergaard, ALFABO og Torben Kulasingam, Rambøll

Dialogværktøj til øget bæredygtighed i renoveringssager
Hør hvordan Alboa har arbejdet med en kvik-beregner til CO2, som dialogværktøj internt og i fællesskab med beboerne for at træffe oplyste valg.
Niels Eilersgaard, Alboa

Hvordan løfter vi den grønne dagsorden i fællesskab?
Hvordan kan vi løfte sektorens grønne ambitioner i fællesskab? På hvilke områder har vi brug for mere viden og hvordan sikrer vi at de gode erfaringer deles på tværs af branchen? I fælles debat drøfter vi, hvordan vi kommer fra gode drøftelser og intentioner til konkret handling.
v. Niklas Jarnit, AlmenNet

Tak for i dag og en sandwich

Kommende arrangementer

Tilmeld dig andre arrangementer her.
Se alle arrangementer
3 apr.
Pladser Webinar

Webinar

Når støvet har lagt sig: Vilde Boligområder

Hvordan har KAB arbejdet med biodiversitet, siden de lavede Vilde Boligområder i 2022? Og hvordan ser KAB fremtiden for biodiversitet i den almene sektor?

Målgruppe
Alle
Varighed
kl. 9.30 - 10.00
Tilmeldingsfrist
31 dage tilbage
Læs mere
Pris: Gratis
11 apr.
Pladser Temadag

Boligselskabet Sct.Jørgen, Brovej 18, 8800 Viborg

Drift med hjerte

Få masser af inspiration om social værdiskabelse i driften i almene boligområder

Målgruppe
Kun for ansatte i almene boligorganisationer
Varighed
kl. 9.30 - 15.00
Tilmeldingsfrist
32 dage tilbage
Læs mere
Pris: Gratis