Få inspirerende eksempler, idéer og redskaber til at handle – ikke bare måle. Vi bringer netværk, faglighed og engagement i spil og undersøger, hvordan den almene sektor kan håndter beboernes affald endnu bedre.
At mødes om 'handlepunkter' handler om at omsætte fælles viden til fælles handling, der både gavner klimaet, beboerne, økonomien og den almene sektors omdømme. Sammen kan vi løfte den almene sektors indsats for bæredygtighed, skabe målbar værdi og ruste boliger og beboere til fremtidens udfordringer.
Første del af dagen byder på oplæg og inspiration. Anden del er jeres: Her samler vi idéer, cases og erfaringer – og deler dem på tværs. Program følger.
Dagen er for alle, der arbejder med ESG, bæredygtighed, drift og udvikling i den almene sektor og vil være med til at gøre en forskel.
AlmenKompas - affaldshåntering
Affaldshåndtering er et centralt målepunkt, fordi det direkte påvirker både miljø, drift og beboernes adfærd. Den almene sektor huser over én million mennesker – og dermed en betydelig andel af Danmarks husholdningsaffald. Det giver et særligt ansvar og en oplagt mulighed for at gøre en forskel.
Korrekt sortering, øget genbrug og reduktion af affaldsmængden bidrager til lavere CO₂-udledning og bedre ressourceudnyttelse og potentielt en bedre økonomi. God affaldshåndtering kan mindske driftsomkostninger, affaldsrelaterede gener og rod i boligområderne – og dermed styrke både bæredygtighed og trivsel.
Men affald er ikke kun et teknisk eller logistisk problem – det handler i høj grad om adfærd, vaner og fællesskab. Derfor er det vigtigt, at løsninger tænkes sammen med beboerne, og at boligorganisationer deler viden om, hvad der virker i praksis. Hvordan skaber vi overskuelige sorteringsløsninger? Hvordan kommunikerer vi, så det motiverer beboerne? Og hvordan samarbejder vi med kommunen og renovationsselskaberne?
Ved at arbejde systematisk med affald som ESG-målepunkt, kan boligorganisationerne dokumentere deres indsats, følge udviklingen og sætte konkrete mål for forbedring. Og når vi deler erfaringer og løsninger, løfter vi hele sektoren mod en mere cirkulær og ansvarlig hverdag – med beboerne som aktive medspillere.
Fra målepunkt til handlepunkt: Affald
En inspirationsdag der sætter fokus på, hvordan den almene sektor kan bruge de fælles ESG-målepunkter fra AlmenKompas som løftestang for konkret klimahandling.
Informationsmøde
Er du nysgerrig på AlmenNets nye Minicall: “Den almene bolig som livsstilshjem”?
Når støvet har lagt sig: Business2Community
Hør om projektet Business2Community, og hvad status er et år efter lancering.
Seniorers overvejelser om bolig og boligskifte
Få de vigtigste indsigter fra undersøgelsen af næsten 16.000 seniorers tanker, håb og bekymringer om boligen senere i livet.