CO2 besparelser i det almene boligbyggeri

Projektet ”klimaoptimeret fjernvarmesystem” i Boligforeningen 3B’s boligafdeling Hedelyngen i Herlev har til formål at identificere ressource- og klimamæssigt
hensigtsmæssige løsninger på nogle af de udfordringer, som den politiske målsætning om grøn omstilling stiller den affaldsbaserede fjernvarmesektor overfor i de kommende ti år.

Fjernvarmeselskabet har støttet op om Hedelyngens arbejde med at finde frem til den samlet set mest bæredygtige fremtidige varmeløsning i
Hedelyngen.

Formålet med bæredygtighedsanalysen har været at finde frem til den eller de løsninger, der bedst kan tilgodese hensyn til de overordnede
klimamålsætninger, herunder at sikre realisering af rentable energibesparelser og ressourceforbrug og ikke mindst god samfundsøkonomi og brugerøkonomi.

Bæredygtighedsanalysen skal fokusere særligt på æstetikken, funktionaliteten og bæredygtigheden. Den skal undersøge muligheden for at genanvende den gamle facadesten samt muligheden for at opsætte nye altaner med en optimeret løsning af teglsten for at bevare bygningens arkitektoniske udtryk. Resultatet af bæredygtighedsanalysen er en metode, der er skalerbar til efterfølgende renoveringssager, og som andre boligorganisationer kan have glæde af.

Afd. 108, Lindeparken og 109, Digtergangen er 3-etagers boligblokke med gule facadesten og skråvendte murede altaner, som vender mod syd. Boligblokkene der er placeret tæt på Aarhus er populære, og en gennemgang med Aarhus stadsarkitekt har været med til at konkludere at udtrykket er bevaringsværdigt og meget karakteristisk for 1960’erne.

Boligblokkene har dog følgende udfordringer:

• Forældet tag med porøse og slidte tagplader
• Revner i murværk og bygningsdele som giver kulde og fugt
• Revner i altanmurværk og mursten som falder ned
• Slidte og forældede vinduer som ikke isolerer optimalt
• Begyndende rust samt tilstopning i brugsvandsinstallationer
• Forældede entrédøre med trækgener
• Manglende ventilation hvilket fører til indeklimaproblemer

Analysen tager udgangspunkt i en konkret problemstilling, hvor der undersøges løsningsmuligheder for renovering af murede facade og altaner baseret på både tekniske og æstetiske analyser. Ud fra dette løsningsrum laves en komparativ analyse på målbare parametre som f.eks. miljøbelastning (CO2 -udledning), indeklima (dagslys og termisk) samt genanvendelsesmuligheder ved udtjent facade. Som værktøj benyttes LCAByg til miljøbelastningerne, BIM-værktøjer til dagslys og eventuelt indeklimasimuleringsværktøjer til vurdering af termisk indeklima.

Denne bæredygtighedsanalyse omhandler det konkrete renoveringsprojekt, som Bolig Korsørs afdeling 35 ønsker at igangsætte. Projektet indeholder en helhedsplan for afdelingen på Motalavej i Korsør.

I den godkendte ansøgning, som er indsendt af Bolig Korsør og deres bygherrerådgiver BDO, er følgende bæredygtige tiltag udvalgt som fokuspunkter: 

• Støjvold mod motorvej
  Modtageareal til etablering af støjvold - anvende arealet til anlæg af lettere forurenet jord, mindske transport af lettere forurenet jord på tværs af landet, reducere støjpåvirkning fra motorvej.
• Genanvendelse af mursten fra ca. 13.000 m2 nedrivning samt genanvendelse af knust beton eller videregivelse af dette til evt. genbyg. Genanvendelse af døre/vinduer i begrænset omfang evt. videresalg.
• Udskiftning af traditionelt benzindrevne plæneklippere til eldrevne robotplæneklippere, der kører på el fra egne solceller.

Projektet er initieret af beboerne i Albertslund Syd afdeling VA4 Nord og VA4 Syd i kølvandet på den renoveringssag, der pågår i perioden 2012-23, som ikke indeholder en facaderenovering. Beboerne ønsker at forberede den kommende facaderenovering for at fuldende moderniseringen af bebyggelsen. Forberedelsen ligger i både indeværende bæredygtighedsanalyse og i de kommende 1:1 prøvefacader, som der søges realiseringsstøtte til.

Analysen har vist, at der i boligafdelingerne er en vilje til at vælge bæredygtige løsninger. Det har ligeledes været et mål for projektet at få erfaring med at tale om bæredygtige løsninger i bredere forstand og få andre faktorer med i beslutningsprocesserne end f.eks. kun økonomi eller driftshensyn. Bæredygtighedsanalysen har således været interessant og vellykket for alle 4 parter: beboerudvalg, drift, administration og rådgiver.

Boligafdelingen Lystoftehuse står i det kommende år over for en såkaldt helhedsplan-renovering. Eftersom en del af helhedsplanen omfatter udskiftning af eksisterende tegltagsten med nye teglsten, har man i boligorganisationen haft et ønske om at undersøge, om en sådan udskiftning er den mest bæredygtige løsning for tagrenoveringen, eller om der er både klimamæssige og økonomiske gevinster forbundet med at genbruge de eksisterende tagsten.

Dokumentet indeholder den samlede leverance for undersøgelsen, der i foråret 2021 opnåede støtte fra Realdanias pulje om klimamæssig bæredygtighed i almene boligorganisationers renoveringsprojekter. Undersøgelsens resultater er sammenfattet i fire delelementer; En LCA-rapport, en barriereanalyse, en LCC-beregning og en rapport udarbejdet af Teknologisk Institut, der har undersøgt beskaffenheden af de eksisterende tagsten. 

Projektet tager udgangspunkt i renoveringen af den almene boligafdeling Frydenspark, der har været under udvikling i mange år og går i udførelse i starten af 2022. Bebyggelsen er opført i 1947, er tidstypisk i sit udtryk, og består af 294 lejemål fordelt på 14 boligblokke. I processen har det vist sig udfordrende at designe en egnet ventilationsløsning med varmegenvinding, hvorfor det er planlagt at etablere en mekanisk udsugningsløsning. Udfordringerne skyldes primært, at det har været svært at finde funktionelle føringsveje. Valget af udsugningsløsningen medfører et anseligt energiforbrug med en betydelig CO2-udledning og energiregning til følge, hvorfor løsningen ikke anses som optimalt bæredygtig. Bygherre, her repræsenteret ved DAB, som ansvarlig for renoveringsprojektet, har derfor ønsket at udfordre valget af ventilationsløsning både til gavn for eget projekt, men også for andre lignende byggerier under renovering med tilsvarende udfordringer.

Resultaterne af analysen viser, at den centrale ventilationsløsning er den mest bæredygtige løsning til Frydenspark. Modsat er den planlagte udsugningsløsning den mindst bæredygtige løsning. Der er en lang række fordele og ulemper ved de valgte løsninger, men det er udslagsgivende, at varmeforbruget er væsentligt større ved de to udsugningsløsninger. Disse medfører et betydeligt større energiforbrug, hvilket i høj grad påvirker de totaløkonomiske beregninger (LCC) og livscyklusanalysen (LCA), og dermed pointtildelingen, negativt.

Vindinggårdparken/Egely Allé: Ressourcekortlægning og idékatalog

Vindinggårdparken er et godt eksempel på et klassisk etagebyggeri fra 70’erne med både arkitektonisk detaljering og byggetekniske løsninger, der er tidstypiske for denne tid. Med den forestående renovering og udskiftning af facade vil projektet kunne være et eksempel for fremtiden på, hvordan udtjente materialer får ny anvendelse, samt hvordan nye materialer tænkes ind i en helhedsvurdering med fokus på sociale, økonomiske og miljømæssige kvaliteter.

Med bæredygtighedsanalysen er det hensigten at bidrage til en boligafdeling, der vil blive et eksempel for andre boligforeninger og byggerier fra dens tid. Vi ønsker at være med til at skabe en afdeling med et særligt fokus på, at de materialer, der ikke længere skal indgå som en del af bygningsmassen, bedst muligt sikres udnyttet – og at nye materialer vælges med afsæt i en holistisk bæredygtig tilgang med øje for både tekniske aspekter samt økonomisk, sociale og miljømæssige vurderinger.

Med denne bæredygtighedsanalyse ønskes det at sætte fokus på CO2 besparelserne der opnås ved at genbruge materialer fra renoveringsprojekter. Sideløbende med at have fokus på de klimamæssige gevinster ønskes det at se på de afledte sociale og økonomiske gevinster.

Analysen sætter fokus på fire bæredygtighedstiltag. Tiltagene tager alle udgangspunkt holistisk bæredygtighed, og vi vil derfor med disse fire tiltag forsøge at dække os ind i forhold til dette begreb.

• Upcycling orangeri - Afdelingens nye socialt bæredygtige mødesteder
• Interiør til orangeri - Socialt og miljømæssigt bæredygtigt møbel til orangerierne
• Lydregulerende tiltag - Forbedring af akustik og den social bæredygtig i afdelingens gildesal
• Genanvendelig batteri løsning - Miljømæssig bæredygtighed gennem oplagring af energi

Undersøgelsen er udsprunget af et ønske fra boligforeningen fsb om, at kortlægge den mest klimavenlige vinduesudskiftning, da man i fsb har en lang række afdelinger, som står overfor en kommende vinduesudskiftning. Nogle af fsbs afdelinger har i dag plastvinduer fra 1980’erne, som er udtjente og svære at finde reservedele til. Derfor er renovering ikke et tema, og udskiftning er dermed en forudsætning. Det ønskes derfor undersøgt hvilket vindue, der er det mest klima-venlige og dette perspektiveres derudover op imod et mere holistisk bæredygtighedssyn, hvor økonomi og sociale faktorer ligeledes belyses.

De udvalgte vinduestyper, som analyseres, er hhv. træ/træ- og træ/alu-vinduer med hhv. 2-lags og 3-lags ruder.

Resultaterne af analysen kan bruges ved udskiftning af vinduer i både almene og private boliger, og de vil blandt andet indgå i beslutningerne for de afdelinger, der administreres af fsb, og som renoveres under det strategiske partnerskab fsb HJEM.

Taastrupgaard, KAB: Beton

Der er foretaget en livscyklusvurdering (LCA), hvor miljøpåvirkninger, forbundet med oparbejdning af betonelementer til genanvendelse, sammenlignes med miljøpåvirkninger, forbundet med nye materialer eller processer, som de genanvendte betonelementer antages at erstatte. Vurderingen tager udgangspunkt i en omfattende renovering af KAB Taastrupgaard. I vurderingen betragtes både den samlede bebyggelse i Taastrupgaard og en prøveblok, der som den første af i alt 28 boligblokke gennemgår renoveringen i løbet af det kommende år.

Vurderingen viser, at genanvendelse af beton kan føre til betragtelige besparelser i drivhusgasudledning på op til 181 gram CO2-ækvivalenter pr. kg genanvendt beton, såfremt betonelementet erstatter et nyt betonelement. Ved erstatning af grus til vejfyld er besparelsen mere beskeden og forventes at føre til en besparelse på 16 gram CO2-ækvivalenter pr. kg beton. For de tre betonelementtyper svarer det samlet set til en besparelse på 44 ton CO2-ækvivalenter for prøveblokken og 600 ton CO2-ækvivalenter for hele Taastrupgaard. Antages den samlede mængde af betonelementer i Taastrupgaard at blive genanvendt som følge af ovenstående forarbejdning, er den samlede besparelse 1.300 ton CO2-ækvivalenter.

Taastrupgård, KAB: Tag

Der er foretaget en livscyklusvurdering (LCA), hvor miljøpåvirkninger, forbundet med to typer af tagbelægning, sammenlignes. Vurderingen tager udgangspunkt i en omfattende renovering af KAB Taastrupgaard og er foretaget med henblik på at vurdere, om og i hvor høj grad implementering af Building Integrated Photo Voltaic Thermal (BIPVT), der producerer både elektricitet og termisk energi via en varmepumpe, fører til en reduktion i udledning af drivhusgasser. I vurderingen betragtes både den samlede bebyggelse i Taastrupgaard og en prøveblok, der som den første af i alt 28 boligblokke skal gennemgå omtalte renovering i løbet af det kommende år.

Vurderingen viser, at BIPVT fører til en betragtelig reduktion i drivhusgasudledning. Det anslås, at den samlede reduktion i drivhusgasudledning i en periode på 50 år vil udgøre 376 ton CO2-ækvivalenter, hvad angår prøveblokken, og knap 30.000 ton CO2-ækvivalenter for den samlede bebyggelse i Taastrupgaard.

Grundlaget for dette projekt er et ønske om at reducere antallet af boliger i bebyggelsen, da der ikke er efterspørgsel på den eksisterende type boliger, samtidigt med at de tilbageblivende boliger opgraderes til at være sunde og tidssvarende. Derudover opgraderes en række boliger (stueplan) til at være tilgængelighedsboliger. Herved opnås et udbud af tilgængelige, nemme og vedligeholdelsesfri mindre boliger på et rimeligt huslejeniveau.

Projektet omfatter 6 blokke, hvoraf tre nedrives. De 3 resterende blokke ønskes efterisoleret med facadebeklædning af genbrugte sten fra de nedrevne blokke.

Projektet indeholder en bæredygtig kortlægning af ALSBO SAB afdeling 9's renoveringssag, samt en quickberegner for fremtidige renoveringssager.

Screeningen bryder renoveringssagen ned i 13 entrepriser, som behandles dybdegående. 

Quickberegneren kan indgå i nuværende og fremtidige renoveringssager, og understøtte bæredygtige valg forskellige steder i beslutningsprocessen og på forskellig niveau i både små og store renoveringssager.

Analysen har haft til formål at afklare, om bebyggelserne egner sig til en DGNB-certificering i forbindelse med renoveringerne.

De to bebyggelser er forskellige i arkitektur og renoveringsprojekterne er ligeledes forskellige. Det har derfor været relevant at afklare begge bebyggelsers bæredygtighedskvaliteter og -potentialer.

Analysen skitserer en række anbefalinger til bygherre, som tager afsæt i DGNB, som metode.