For at få den bedste effekt af en energirenovering kræver det, at beboerne bliver taget med på råd. Det har Domea.dk erkendt efter et omfattende forsøgsprojekt med energirenoveringer. Det har nu ført til et demonstrationsprojekt med dynamisk varmeregnskab i samarbejde med BUILD
Af Nicolai Zwinge (for AlmenNet)
Når der bliver brugt millioner på at renovere almene boliger, er formålet er at skabe gode og sunde boliger. Men ofte udebliver effekten af renoveringerne. De dyre investeringer lever ikke op til forventningerne, energibesparelserne udebliver, og samlet set kan det risikere at lægge en alvorlig dæmper på investeringslysten i de almene boligafdelinger.
Den erkendelse nåede Domea.dk også i 2015, og man indledte derfor et forsøgsprojekt, støttet af den almene forsøgspulje, der skulle koble teknik og beboeradfærd sammen.
Læs mere om “Bedre indeklima ved renoveringer”
“Vi havde en fornemmelse af, at vi manglede at italesætte indeklima. Vi så ofte, at effekten af en energirenovering helt udeblev. I nogle afdelinger oplevede vi fx. beboeradfærd, der direkte spændte ben for de tekniske løsninger, der skulle forbedre boligerne,” lyder det fra projektleder Anton Ahnfelt-Rønne fra Domea.dk.
Han husker blandt andet en afdeling, hvor beboerne lukkede nye ventilationskanaler med håndklæder, fordi de oplevede træk.
Beboeradfærd og teknik
Domea.dk ønskede derfor at se på, hvordan man kunne koble indeklima med beboeradfærd. Projektet “Bedre indeklima ved renoveringer” blev afsluttet i 2018, og en vigtig læring fra det projekt var, at hvis man vil forbedre indeklimaet, så kræver det, at man kobler teknik og beboeradfærd tættere sammen.
Output af projektet blev en række værktøjer, der primært fokuserer på kommunikationen til beboerne. Men efter projektet stod domea.dk stadig med 100.000-kroners spørgsmålet: Hvordan skaber man en bedre beboeradfærd, som kan understøtte effekten af de mange nye tiltag.
“Det er en kompleks kommunikationsopgave,” siger Anton Ahnfelt-Rønne.
“Men i den proces har vi peget på, at dynamisk varmeregnskab kan være et godt redskab.”
Nyt fokus
I januar 2019 indledte domea.dk derfor et demonstrationsprojekt i samarbejde med BUILD, støttet af Landsbyggefonden. Projektet afprøver dynamisk varmeregnskab i forbindelse med omfattende energirenoveringer i fire afdelinger.
Med dynamisk varmeregnskab er det ikke mængden varme, der kommer ud af boligens radiatorer og forbruget til varmt vand, beboerne betaler for. Det forklarer professor og indeklimaekspert Lars Gunnarsen fra BUILD, Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet (AAU).
“Med dynamisk varmeregnskab, opsætter man en indeklimamåler centralt i boligen. Den måler temperatur, luftfugtighed og CO2,” fortæller han.
På baggrund af målingerne, skal beboerne betale for, hvordan indeklimaet i boligen er. Perioder med et indeklima, der ikke understøtter sundhed, bæredygtighed og lave udgifter til bygningsvedligeholdelse giver øgede udgifter i et dynamisk varmeregnskab.
Der er tre grunde til at måle indeklimaet med dynamisk varmeregnskab: Et bedre indeklima mindsker vedligeholdelsesudgifterne, det forbedrer beboernes sundhed og endelig, så vil det skabe fokus på at undgå høje temperaturer indendøre, der kan forbedre CO2-regnskabet - og dermed klimaet generelt, påpeger Lars Gunnarsen.
“I forbrugsbaserede varmeregnskaber i etageboliger kan det være en særlig udfordring, hvis beboerne ikke oplever, at deres adfærd er afgørende for deres varmeudgifter. Med dynamisk varmeregnskab sætter vi fokus på komfort og indeklima, og dermed sætter vi beboernes adfærd i fokus. Vi ønsker at anspore til sundere og mere grøn adfærd,” siger Lars Gunnarsen.
Traditionelt betaler beboerne kun for varmeforbrug, og det kan være noget af et lotteri, påpeger han. Hvor ligger boligen? Hvor meget varmer naboerne? Det er mange ubekendte faktorer, som påvirker beboernes lejlighed og dermed deres varmeregning; faktorer som de ikke selv har mulighed for at ændre.
“Når vi måler indeklimaets kvalitet, så er det det, beboerne betaler for, fremfor hvor meget der er skruet op for varmen,” forklarer Lars Gunnarsen.
Gadekærvej i Valby
En fair fordeling
Mange oplever, at dynamisk varmeregnskab er en mere fair måde at justere beboernes betaling. Samlet set kommer de fleste typisk til at betale lidt mere, men forskellen mellem dem, der betaler mest og dem, der betaler mindst bliver meget mindre.
Det bekræfter Casper Nilsson, der er driftchef i domea.dk. Og han mener ikke, der er fair at boliger med udsat beliggenhed (i fx. gavllejligheder) betaler en stor del af varmeudgifterne.
“Det er det bedste argument for mig. Det giver helt klart en mere rimelig fordeling mellem beboerne,” siger Casper Nilsson.
Lars Gunnarsen er enig: “Jeg håber, folk har en oplevelse af, at de kan påvirke det dynamiske varmeregnskab mere med deres egen brug af boligen.”
Blandet modtagelse
Anton Ahnfelt-Rønne mener, det er for tidligt at konkludere på projektet. Men han erkender, det har fået en blandet modtagelse.
“Det har skabt mere røre, end hvad vi troede. Forbrugsregnskaber er jo komplekse, og så udfordrer det beboernes vaner,” forklarer han.
Han mener derfor, det er helt centralt, at man indretter sin kommunikation til sin målgruppe. At man begynder at tale om indeklima i afdelingen, og at man inddrager driftsmedarbejderne, så de har de nødvendige forudsætninger for at gå i dialog med beboerne om skiftet til dynamisk varmeregnskab.
“Det har været svært at omstille sig fra klassisk varmeregnskab for beboerne,” forklarer driftschef Casper Nilsson fra domea.dk i Svendborg. Han ser dog positivt på projektet.
“Før i tiden betalte man en meget stor del af kagen, hvis man boede i en udsat lejlighed. Den fordeling er nu mere fair; men det skal vi jo forklare beboerne.”
Casper Nilsson fortæller, at beboerne har nedstemt projektet i en af afdelingerne i Svendborg. Han ser dog store muligheder i dynamisk varmeregnskab, fordi de kan se, at det faktisk forbedrer indeklimaet, og så er tidligere problemer med skimmelsvamp nu helt væk.
“Men det kræver, at driften bruger det aktivt. Vi har en stor rolle med hjælpe beboerne til at forstå det. Vi kan fx også se på rapporterne om ventilationsanlægget virker,” forklarer Casper Nilsson.
Han håber derfor, at dynamisk varmeregnskab kan blive en mulighed fremover, måske i en tilpasset version.
Lejlighed i Toftemarken i Svendborg
Et synligt indeklima
Med dynamisk varmeregnskab bliver indeklimaet og dermed beboernes adfærd meget synlig for de enkelte beboere. Det mener Lars Gunnarsen fra BUILD, der også erkender, at erfaringerne fra projektet skal bruges til at finjustere kommunikationen.
“Jeg tror, nogen oplevede det lidt som udskamning i starten, når systemet fx fortæller, at det er dårlig indeklima, hvis man har over 23 grader i soveværelset.”
Anton Ahnfelt-Rønne mener, at det tager tid at tilpasse projektet. Han påpeger, at de løbende har ændret de månedlige statusrapporter til beboerne.
“Når beboerne så deres målinger hver måned, så viste vi i starten indeklimaet med grøn-gul-rød. Og det var måske for markant; nu har vi ændret farverne til grøn-gul-orange.”
For målet er jo stadig at koble sundere boliger, bedre indeklima og en ændret adfærd fra beboernes side. Målet er ikke at udstille beboernes adfærd, men at give en økonomisk ansporing til sund, bæredygtig og skimmelforebyggende adfærd i hverdagen.
“Ja, det er komplekst, men også enkelt: Med dynamisk varmeregnskab har vi produkt, der vil gøre beboerne sundere og mere effektive. Det vil skabe færre vedligeholdelsesomkostninger fremover, og så vil det kunne understøtte en mere bæredygtig fremtid,” lyder det fra indeklima-eksperten.
Han ser det dynamiske varmeregnskab som en gevinst for både beboere og boligorganisationen.
“Det kræver en ny bevidsthed. Men der er ingen tvivl: Forbedret indeklima er en gevinst for bygning og for beboernes sundhed,” forklarer Lars Gunnarsen.
Anton Ahnfelt-Rønne er enig:
“Generelt tror vi på, at det er et godt værktøj. Og så kan det være en god måde at sætte indeklimaet på dagsorden. Når vi har evalueret data sammen med BUILD, så skal vi se på, hvordan vi kan arbejde videre med det.”
Fra driftens side ser Casper Nilsson det som et værktøj, der helt sikkert kan skabe et bedre indeklima, hvis man formår at forklare gevinsten over for beboerne.
“Vi kan følge indeklimaet i alle lejligheder, og det skal vi bruge til at vejlede beboerne til en bedre adfærd - til glæde for dem, og for bygningerne,” siger Casper Nilsson
Demonstrationsprojektet med dynamisk varmeregnskab er gennemført i fire af DOMEA’s boligafdelinger og er støttet af Bolig- og Planstyrelsen (daværende TBST) under Den Almene Forsøgspulje.