Byg først huset digitalt

I en 3D bygningsmodel bliver hele byggeprocessen samlet og alle arbejdsprocesser sker i den rigtige planlagte rækkefølge. En uafhængig IKT-Bygherrerådgiver kan sikre IKT-processen, og dermed spare byggeriet for de fleste aftalesedler, der koster dyrt.

3D-illustration af Møllebakken i Helsinge. Leveret af Boligselskabet Nordsjælland

Af Ingrid Pedersen

Der kan være penge – mange penge – at spare ved at bruge en IKT-bygherrerådgiver, når almene boliger skal renoveres, eller når der skal bygges nye, og AlmenNet har sammen med Byggeskadefonden lavet en overskuelig vejledning i, hvordan IKT i byggeprocessen gribes an.

Find de opdaterede paradigmer her!

Fordelen ved at man som bygherre ansætter sin egen IKT-rådgiver under projekteringen er først og fremmest, at det skaber et totalt overblik over byggeriet, så det er lettere at planlægge tidsforløbet og alle faser i byggeriet og få reduceret antallet af aftalesedler.

Få svar på dine spørgsmål til IKT på webinar, den 3. juni 2019

En begyndende begejstring

Efterhånden føler arkitekt, projektleder i byggeafdelingen i Boligkontoret Danmark, Lisbeth Werup Steffensen, en begyndende begejstring for IKT. Men det er nyt, for hendes oprindelige tanke var, at det var svært at gribe an og forstå. Men i byggeriet Møllebakken i Helsinge har IKT været en stor fordel.

Her har Boligkontoret Danmark tilknyttet en ekstern IKT-rådgiver til at udarbejde nyt IKT-paradigme for sig og efterfølgende implementere IKT-ydelserne i nybyggeriet, der opføres for Boligselskabet Nordsjælland. Både det nye paradigme og ydelserne minder meget om AlmenNets koncept og er gennem det sidste halve års tid blevet tilpasset yderligere, så det lægger sig meget tæt op ad AlmenNets skabelon.

”Jeg vidste jo ikke lige, hvordan jeg skulle gribe det an, og det var svært at overskue, hvilke ydelser vi egentlig betalte for, men ikke fik i forbindelse med IKT. Vi har måske i dette projekt stillet krav om ydelser, der skyder lidt over målet, og i en viderebearbejdning af vores interne IKT-paradigme har vi støttet os meget mere op ad AlmenNets skabelon,” siger hun.

Lisbeth Werup Steffensen er ikke i tvivl om, at ved alle nybyggerier og større renoveringer vil bygherrerne i fremtiden have stor glæde af at bruge en IKT-rådgiver, så husene blive bygget i 3D, før mursten og tag bliver placeret fysisk, for selv om det i første omgang kan være en udgift, er der mulighed for store besparelser, når man har erfaring med IKT.


3D-illustration af Møllebakken i Helsinge: Placeringen af depotrummene skabte diskussion, men 3D bygningsmodellen overbeviste bygherren om, at de med fordel kunne placeres inde i boligerne uden det gav problemer med planløsningen.

Lettere at forstå konsekvenser

En af hendes egne gode erfaringer handler om depotrum, som var planlagt placeret i terræn. Det skabte problemer, og derfor skulle de flyttes ind i boligen, selv om forventningen var, at de så ville blive for små. Men da løsningen blev gennemgået i 3D-modellen med bygherren, blev det synliggjort hvilken konsekvens det havde for rummenes udformning, hvilket gjorde bygherren i stand til at tage beslutningen om, at de kunne flyttes ind i bygningen uden at det havde den store rumlige betydning for lejlighederne.

”Det var svært for bygherren at acceptere, da de blev præsenteret for det på en plantegning, men 3D modellen gjorde det lettere at forstå konsekvensen og tage beslutningen,” siger hun.

En anden fordel er, at bygherrens tilkøb efter en prøvebolig er opført, bliver synlige på IKT-illustrationen – uanset om det er trægulv i stedet for fliser eller et andet badeværelse. Bygherre kan på et meget tidligt tidspunkt foretage disse ændringer uden ekstra omkostninger.

Undgå hovsaløsninger

Men den største fordel er, at det allerede ved den første kollisionskontrol bliver synligt, hvis der ikke er gjort plads til både ventilation, vand og el.

”Disse ting er der en tendens til at placere samme sted, og så er det, at man må opfinde hovsaløsninger, som ikke er pæne eller hensigtsmæssige,” siger hun og nævner, at et ventilationsrør, der må føres gennem en stue fordi det ude på byggepladsen viser sig der ikke er plads som forudsat på 2D tegningen, skal have en pladskrævende inddækning.

På Møllebakken opdagede de ved den første kollisionskontrol, at elmåler og ventilation var placeret samme sted. Fordi det blev opdaget i tide, kunne man ændre på betonvæggen, så der var plads til begge.

”Hvis det først var blevet opdaget og løst på pladsen, ville vi måske have været nødt til at inddrage et skab for at få plads. I den situation ville man tit ønske, at man kunne skrue tiden tilbage – men nu fanges det i tide,” forklarer hun.

Hun er heller ikke i tvivl om, at en af de store fordele ved brugen af IKT vil føre med sig er, at der bliver bestilt den rette mængde materialer, så der bliver mindre spild på byggeriet, fordi man kan trække materialeforbruget ud af de data, 3D modellen indeholder. Det er en del af tanken bag IKT, at mere nøjagtig materialeindkøb på sigt vil være med til at gøre byggeri billigere og mere miljøvenligt, fordi man undgår for meget spild.

”Hidtil har den almene sektor ikke været klædt godt nok på til at bruge IKT,” indrømmer hun. Det er et krav ved byggerier på over 20 millioner kroner ekskl. moms, så hun er ikke tvivl om, at i løbet af de kommende år er det noget, alle vil tage i brug.

Den mere fascinerende del af IKT er også, at   bygherren om nogle år måske ved hjælp af virtual reality kan gå en tur i sit nye byggeri, inden det er opført – og med tiden prøveplacere den arvede sofa fra oldemor i lejligheden. Men det findes ikke endnu.

”IKEA har allerede en app, man kan bruge for at teste om en sofa passer ind i ens stue – så teoretisk set vil den slags også på sigt kunne integreres i forbindelse med 3D-projekteringen.” siger hun.

Lisbeth Werup Steffensen er ikke i tvivl om, at IKT kan betale sig, for det gør byggeriet mere overskueligt, fordi bedre løsninger bliver fundet i tide.

”Men i begyndelsen syntes jeg bare, det var en irriterende fordyrelse, vi blev påduttet ovenfra,” siger hun.


3D-illustration af Møllebakken i Helsinge: Med udgangspunkt i bygningsmodellen kunne bygherrens ønsker om ændringer træffes på tidligt tidpunkt i processen, så det ikke medførte øgede udgifter.

Giver overblik over det samlede byggeri

Morten Søegaard-Larsen, driftsdirektør i Byggeskadefonden anbefaler også, at bygherrer i fremtiden ansætter en IKT-bygherrerådgiver, så et byggeri bliver samlet til én byggesag, hvor alle arbejdsprocesserne sker i den rigtige, planlagte rækkefølge. Det er det, der skal være resultatet ved at bygherrer helt fra begyndelsen har en IKT-rådgiver tilknyttet.

”På den måde kunne man få meget mere ud af sin kollisionskontrol. I dag kan et byggeri virke som tre forskellige byggesager,” siger han og meningen med at samle dem i et dokument på computeren er, at alle så får overblik over byggeriet.

På trods af detaljerede tegninger fra både arkitekter og entreprenører opstår der konflikter hver eneste dag under byggerierne, fordi de enkelte håndværkere ikke har overblik over de andres arbejde.

Morten Søegaard-Larsen mener at samarbejde om det elektroniske hus, mens det stadig kun er en tredimensionel tegning på computeren, vil spare bygherre, entreprenør og håndværkere for de dyre og irriterende nødløsninger, der tit bliver resultatet, hvis der ikke er plads til både rør og ledninger.

”Jeg kan forstå, at disse fejl kunne opstå før i tiden, da tegningerne var på papir, men eftersom de fleste i dag tegner i 3D undrer det mig, at de samme problemer bliver ved med at opstå, og som sagt må det skyldes, at de forskellige faggrupper laver hver sin bygningsmodel og ikke opfatter byggeriet som en samlet byggesag, der kan samles i én model,” siger han.


3D-illustration af Møllebakken i Helsinge: En rundtur i bygningsmodellen kan være med til at identificere, hvor der kan skabes bedre løsninger i forhold til en rationel drift af udearealerne.

Færdig til tiden

I Morten Søegaard-Larsens øjne er den allerstørste fordel, at bygherren får sit byggeri færdigt til tiden, fordi den kendte situation med, at én håndværkergruppe skal vente på den næste, så det hele bliver forsinket, ikke vil opstå i samme omfang.

”Alle stop er dyre,” siger han og tilføjer, at det også er en meget stor gene for beboerne, der måske har solgt eller opsagt en anden bolig og derfor bliver boligløse i flere måneder. 

Han mener, at AlmenNets koncept anbefaler IKT i et realistisk leje, hvor detaljeringsgraden ikke er uoverkommeligt stor.

Den realistiske detaljeringsgrad er også gennemgående i kravene til den digitale aflevering. I konceptet bliver der stillet præcise krav så medarbejderne i driften kan trække data ud om, antallet af vinduer, trappeareal, græs, vægareal og alt muligt andet, når drift og vedligeholdelse skal planlægges.

”På den måde kan det også være med til at effektivisere driften,” afslutter Morten Søegaard-Larsen.  

AlmenNet fortsætter webinar-succesen og tager denne gang fat på AlmenNet- og Byggeskadefondens nye, opdaterede IKT-koncept. Har du udfordringer med IKT-pocessen i din boligorganisation? Har du spørgsmål til brug af IKT-paradigmerne? Eller vil du bare gerne have inspiration til jeres IKT-proces? Så tilmeld dig webinaret.

Tilmeld dig her!

“Det var svært for bygherren at acceptere, da de blev præsenteret for det på en plantegning, men 3D modellen gjorde det lettere at forstå konsekvensen og tage beslutningen”
Lisbeth Werup Steffensen, arkitekt og projektleder, Boligkontoret Danmark
IKT i byggeri og drift

Få hjælp til at stille de rigtige IKT-krav! Nu revideret efter de nye regler for byggeri.