Seniorbofællesskaber er på alles læber for tiden. Rigtig mange seniorer – godt 80.000 ifølge tal fra Realdania – ønsker at flytte i dem, og rigtig mange bygherrer er heldigvis også på vej til eller allerede godt i gang med at opføre dem. Men det er desværre langt fra nok til, at efterspørgslen kan tilfredsstilles helt – det aktuelle udbud af seniorbofællesskabsboliger i dag er på knap 7.000 boliger.
Samtidig er antallet af seniorer hastigt stigende, og om 15 år er antallet af 60+-årige steget med næsten 30 procent i forhold til i dag. Når undersøgelser tilmed viser, at ældres livskvalitet kan forøges, såfremt der tidligere i livet foretages en transition til en mere aldersvenlig bolig med faciliteter, der understøtter gode naborelationer, er det vigtigt, at vi i den almene sektor spørger os selv: Hvad kan vi gøre for at fremme udbuddet af almene seniorbofællesskaber? Herunder i højere grad sikre flere seniorbofællesskaber med bred appel? Derfor har Boligkontoret Danmark igangsat udviklingsprojektet ’Fremtidens seniorboformer og -fællesskaber’ støttet af Almennet.
Mange aktører, især private, er kommet på banen de seneste år i forhold til at bygge nye seniorboformer og fællesskaber. Derfor er det vigtigt, at den almene sektor har fokus på at bringe det almene ind over vores opførelse af almene seniorboformer og fællesskaber: nemlig den brede appel. Projektleder Karina Lauridsen uddyber: ”Når vi bygger seniorbofællesskaber følger vi tit en proces og en efterfølgende organisering, der tilgodeser de mest ressourcestærke seniorer. Vores infomøder og diverse studiegrupper kræver store mængder tid, engagement og overskud for de kommende beboere at være med til, hvilket udelukker dem, som typisk ikke bringer sig selv på banen. Når vi tilmed efter indflytning ofte følger en fremtidig rekruttering, der styrker homogeniteten i bofællesskabet, lukker vi døren for alt for mange seniorer.’’ Og mange af disse seniorer, der ikke nødvendigvis har det store sociale eller økonomiske overskud, ville netop have rigtig meget gavn af fællesskabet.
Derfor har Boligkontoret Danmarks projekt til formål at nuancere måden, hvorpå vi håndterer seniorbofællesskaber, ved at udvikle og udbrede nye, forskellige koncepter for organiseringen og beboerprocesserne. Ikke kun forud for skabelsen af seniorbofællesskaberne, men også i den efterfølgende udlejning, så de eftertragtede seniorbofællesskaber bliver nemmere at gå til – både for en bredere gruppe af seniorer, men også for boligselskaberne.
”Det er vores tese og forhåbning, at vi kan få skabt en langt bredere og mere socialt bæredygtig beboersammensætning i de kommende seniorbofællesskaber, hvis boligselskaberne ’skruer’ på nogle af de udlejningsmekanismer, de allerede har til rådighed, som f.eks. timingen af beboerinddragelsen,” forklarer Karina Lauridsen.
Projektet vil samtidig undersøge, i hvilken grad fællesskabet påvirkes, når vi i højere grad forsøger at styre mod en beboersammensætning med bred appel, samt hvilke slags fællesskaber der egentlig efterspørges. ”Vi tror på, at der i markedet er plads til flere forskellige slags seniorboformer med forskellige grader af samværsidealer,” siger Karina Lauridsen og fortsætter: ”Grunden til den store over-efterspørgsel efter seniorbofællesskaber er nemlig også, at vi i dag har et relativt snævert udbud af egnede seniorboformer.” Det er Boligkontoret Danmarks erfaring, at meget af den eksisterende almene boligmasse allerede har netop de efterspurgte fællesskabsfremmende rammer, hvorfor der ligger et stort potentiale i at bringe de almene boliger mere i spil som egnede seniorboformer med forskellige grader af fællesskaber, både gennem tilgængelighedsrenoveringer, gennem markedsføring og gennem udlejningskriterierne.
Og dette kan meget vel vise sig at være en løsning på det problem, vi ikke kan komme udenom: Vi – både almene og private aktører – kan umuligt bygge os ud af den aktuelle over-efterspørgsel på seniorbofællesskaber.