AB18 dokumenter på Projekthåndbogen kommer snart!

De nye aftaledokumenter, der tilsammen udgør ”byggeriets grundlov” - ABR 18, AB 18 og ABT 18, erstatter AB 92, ABR 89 og ABT 93 - og træder som bekendt i kraft den 1. januar 2019. Det har naturligvis betydning for mange af de dokumenter, som i dag er tilgængelige i projekthåndbogen. Derfor har der været en større opdatering af de nuværende dokumenter i gang, så grundlaget bliver de nye AB 18 betingelser.

Opdateringen forventes at være tilgængelig på almenprojekthåndbog.dk fra den 21. januar 2019.

Herefter vil dokumenterne i en periode være tilgængelige i to versioner. De oprindelige dokumenter tages af hjemmesiden, når de ikke længere anvendes. 

Så snart opdateringen har fundet sted, vil I blive informeret igennem AlmenNets nyhedsbrev. 

Har du spørgsmål eller ønsker du at blive oprettet som bruger af Projekthåndbogen, så kontakt AlmenNets sekretariat: almennet@almennet.dk 

Læs mere om det nye AB-aftalesæt på BL's hjemmeside.