Pixibog: Kom godt i gang med at renovere 1940’erne og 1950’ernes murede etagebygninger
Efterkrigstidens murede etagebygninger er arkitektur i særklasse. Med pixibogen ’Kom godt i gang med at renovere’, kan alle, der står over renovering af en muret etagebygning fra 1940’erne og 1950’erne blive klogere på, hvordan man griber processen an. Med viden og anbefalinger kan pixibogen hjælpe i dialogen med beboerne, rådgiver, entreprenør og andre involverede.
1940’erne og 1950’ernes murede etagebygninger er arkitektur i særklasse og repræsenterer en guldalder inden for dansk arkitektur- og samfundshistorie. Grundlæggelsen af den danske velfærdsstat.
I dag står en stor del af periodens etagebyggeri overfor omfattende renovering. Derfor skal deres arkitektoniske og håndværksmæssige kvaliteter beskyttes, mener Realdania, Landsbyggefonden, Grundejernes Investeringsfond og Kulturstyrelsen, der med en pixibog og fire film guider til god renovering.
Det sker som en del af kampagnen for 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser.
Bestil pixibogen
I pixibogen kan man læse, hvordan man bedst griber renoveringen an, så der både kommer bedre boliger ud af det, og bygningens værdi bevares, både arkitektonisk og økonomisk.
Et gratis eksemplar kan bestille hos Grundejernes Investeringsfond
Pixibogen kan også hentes i kampagnens sekretariat: Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K.
Fire film sætter fokus på de tekniske løsninger
Derudover sætter fire instruktionsfilm handler om udskiftning af eksisterende altan, etablering af ny altan, isolering af gavlvæg samt omlægning af lejligheder fra mange mørke små rum til store lyse rum. Udgangspunktet er renoveringen af Højstrupparken i Odense og de løsninger, som projektet fører med sig.
Se filmene her:
Brug for mere viden?
For mere viden kan du bestille de gratis bøger ’Renoveringsguide – kvaliteter, udfordringer og anbefalinger’ og ’Bygningskultur og bevaringsværdier’ mod betaling af fragt. Bøgerne går i dybden med bevaring og renovering af periodens bebyggelser, og de er gratis mod betaling af fragt. Bestil dem ved at skrive til info@bygningsarv.dk.
Om kampagnen
Formålet med kampagnen for 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser er at bringe dem ind i fremtiden med respekt for den oprindelige arkitektur. Et partnerskab mellem Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden står bag kampagnen sammen med Kulturstyrelsen.