Webinar: Værdien af et godt indeklima og renovering i et totalværdiperspektiv

Via tre webinarer, skabt i samarbejde mellem REBUS, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og AlmenNet sætter vi fokus på nye, innovative løsninger til renoveringer. Webinarerne er gratis og kan ses samlet eller hver for sig efter eget ønske.

Webinar-række: Grønnere, sundere og mere effektive renoveringer

Webinaret er for alle med interesse for bæredygtige renoveringer.

Samfundspartnerskabet REBUS har siden 2016 været i gang med at udvikle bæredygtige løsninger til den gode renovering af etageboligbyggeri. Der er udarbejdet metoder, værktøjer og produkter, som er blevet demonstreret og evalueret undervejs.

AlmenNet, REBUS og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen inviterer til webinar om de løsninger, der nu er klar til at blive bragt i spil.

 

 

 

 

 

DAGENS PROGRAM: Værdien af et godt indeklima og renovering i et totalværdi-perspektiv

 

På det første webinar i rækken om grønnere, sundere og mere effektive renoveringer dykker vi ned i to konkrete redskaber, udarbejdet i REBUS-partnerskabet. 

 

10.00 Velkommen
v. Niklas Jarnit, AlmenNet

 

Hvad er REBUS?
v. Martha Sørensen, projektleder i REBUS, introducerer partnerskabets målsætninger og samlede vision.

 

Værdien af et godt indeklima
v. Thomas Witterseh, indeklimaspecialist på Teknologisk Institut, præsenterer værktøjet IK-kompas, der gør det muligt at beregne, evaluere og - ikke mindst - tale om indeklimaet på en forståelig måde.
Case fra Frederikshavn Boligforening.

 

Hvad er den rette investering, når man skal renovere?
v. Per Kvols Heiselberg, forsker på BUILD, AAU, fortæller om totalværdi som metode og beslutningsredskab, når renoveringsstrategien skal lægges.
Case fra Himmerland Boligforening.

 

11.00 Tak for i dag

 

 

Tid og sted:
7. oktober 2020, kl. 10.00 – 11.00
Webinaret kan tilgås fra en hvilken som helst computer, tablet eller smartphone.

Sådan kan du deltage i webinaret
Webinar er en sammentrækning af ordene web based seminar, og det gør det muligt for dig at deltage i online foredrag, mens du sidder hjemme eller på kontoret.

Det eneste, du skal bruge, er:

  • En computer, en tablet eller en smartphone
  • Høretelefoner er en fordel, så bliver lyden bedre
  • En god internetforbindelse
  • I bekræftelsesmailen modtager du et link til webinaret. Dette sendes også ud til dig dagen inden webinaret. Når du har klikket dig ind på linket, vælger du at deltage som gæst og indtaster dit fulde navn og organisation. Bruger du tablet eller smartphone, deltager du gennem Adobe Connect-appen. Download den inden kurset, så du er klar.

Skærmen vil være delt i felter. Et med oplægsholder, et med præsentationen, et med en oversigt over deltagere og et med chat. Brug endelig chatfunktionen til at kommentere og stille spørgsmål undervejs. :-)

Fakta

Sted

Webinaret kan tilgås fra en hvilken som helst computer, tablet eller smartphone.

Priser

Webinaret er gratis og foregår via Adobe Connect
Til hvert webinar er der 100 pladser
Pladser fordeles efter først-til-mølle-princippet

Tidspunkt

7. oktober 2020, kl. 10.00 - 11.00

Tilmelding