SÅDAN KOMMER DU I GANG MED IKT - AARHUS

Måske tænker du: Hvorfor skal jeg beskæftige mig med IKT, og hvad kan det egentlig bruges til?

Hvis du er ansvarlig for en byggesag, kan du måske ind i mellem være træt af den manglende koordinering mellem sagens parter. Måske har du oplevet, at tidsplanen smuldrer, der kommer ekstra regninger, der er ventetid på leveringer, mangelfuld projektering, dårlig aflevering af byggeriet til driften og alle de andre klassiske problemer, der ofte opstår i forbindelse med både nybyggeri og renoveringer.

Det er der faktisk en løsning på. Fordi IKT er meget mere end projektweb, digitalt udbud og digital aflevering. Lykkes det at skabe en god IKT proces i byggesagen, hvor den digitale bygningsmodel er omdrejningspunktet i både projektering, tidsplan og aflevering til drift, kan en del problemer og ulykker afhjælpes eller fjernes. Men det forudsætter, at du som bygherrens repræsentant skal stille både rigtige og præcise krav til både rådgiver og entreprenør. 

Gå til tilmelding her!

AlmenNet har udviklet et koncept til den gode IKT proces. Konceptet er tilpasset de nye AB/ABR regler, og koncepter tager direkte udgangspunkt i "Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab - 2018". Konceptet omfatter IKT specifikationer til både udførelsesfasen og aflevering til driften og et paradigme til en aftalekontrakt med en uafhængig ekstern IKT rådgiver.

På kurset præsenteres disse koncepter, og der arbejdes med konkrete cases til illustration af, hvordan konceptet fungerer i praksis. 

Deltagere

Kurset henvender sig først og fremmest til byggechefer og projektledere i almene boligorganisationer, men alle der har ansvar for en almen byggesag kan få brugbar viden om, hvad IKT kan bruges til.

AlmenNets IKT-koncept bygger på et paradigmeskift, hvor boligorganisationen i stedet bruger en uafhængig IKT-rådgiver til at hjælpe med at stille de rette IKT-krav – og ikke mindst sikre, at de stillede krav opfyldes af både teknisk rådgiver, entreprenør og leverandør. Konceptet fra AlmenNet fokuserer endvidere på den digitale aflevering til drift, og derfor kan medarbejdere, der har ansvar for driften, også få udbytte af kursusdagen. 

Du kan finde projektet her!

Program for dagen 

Kl. 10.00 – 10.15 Velkomst
v/ Klaus Kramshøj, AlmenNet

Kl. 10.15 – 11.15 AlmenNets IKT-aftale, herunder AB/ABR 18/YBL 18 og IKT
v/ Liv Helth Lauersen, Sirius Advokaterne
En gennemgang af IKT-kontrakten. Juridiske konsekvenser af aftalen. Hvad er grundlaget, hvilke ydelser og hvem har ansvaret? Ophavsretten til bygningsmodellen. Hvilken placering har IKT i det nye aftalesæt AB18?

Kl. 11.15 – 12.15 AlmenNets IKT specifikationer. Krav til bygningsmodellen og aflevering
v/ Klaus Kramshøj, AlmenNet og Katrine F. Rohde, Rodh Map
En gennemgang af AlmenNets specifikationer. Hvordan stiller man præcise krav til rådgiver og entreprenør eller til totalentreprenør? Hvordan sikrer bygherren, at data bliver leveret ved afleveringen og netop kun de relevante data?

Kl. 12.15 – 12.45 Frokost

Kl. 12.45 – 13.30 Case: Sct. Jørgen
v/ Ole Nielsen, byggechef og Katrine F. Rohde, Rodh Map
En gennemgang af cases, hvor IKT er brugt konsekvent. Der rettes fokus på processen, bygherrens rolle og de ressourcer der skal investeres. Hvad
har IKT processen betydet for byggeriet/renoveringen i økonomi og kvalitet?

Kl. 13.30 – 16.00 Deltagerne arbejder med casen og deres egne erfaringer med IKT
v/ Klaus Kramshøj, AlmenNet og Marianne Friis, Arkitema
Med udgangspunkt i egne erfaringer og casen drøfter deltagerne anvendelsen af IKT. Fokus er på barrierer og muligheder for bedre udnyttelse af IKT-processen.

Gå til tilmelding her!

Fakta

Sted

Hotel Scandic Aarhus Vest<br />Rytoften 3<br />8210 Aarhus

Priser

1.800 kr.

Tidspunkt

mandag den 28. januar 2019, kl. 10:00-16:00

Kontakt