Bygherreuddannelsen 2022

Hvad enten det drejer sig om renovering eller nybyggeri - større eller mindre byggesager - så stiller det store krav til projektlederen i en boligorganisation. Med BLs specialiserede bygherreuddannelse bliver du klædt ordentlig på til at håndtere opgaven.

Assets / Icons / calendar Created with Sketch.

02.03.2022 - 01.06.2022

Assets / Icons / warning Created with Sketch. Assets / Icons / checkmark Created with Sketch.

Ledige pladser

Assets / Icons / mark Created with Sketch.

DKK 15.000,-

Assets / Icons / Ticket

Tilmeldingsfrist

02.03.2022

ID:

21-143

Målgruppe:

Ansatte

Type:

Uddannelse

Varighed:

92 dage

AlmenNet

Kontakt sekretariatet

almennet@almennet.dk

33 76 20 71

Denne uddannelse stiller skarpt på dig som projektleder i en almen bygherreorganisation med fokus på de særlige rammer, roller og vilkår, der gør sig gældende. At være projektleder i en almen byggesag er et udfordrende og meget spændende arbejde. Det kræver indsigt i processer og en forståelse for et kompliceret organisatorisk set up.

Deltagere

Du er ansat og arbejder som projektleder med byggesager i en boligorganisation. Du er forholdsvis ny i jobbet, måske nyuddannet eller kommer fra en anden branche (fx som rådgiver), og har en grundlæggende, professionel forståelse for byggeri. Med vores bygherreuddannelse får du redskaber, målrettet viden og praksis til at løfte dine opgaver.

Formål

Uddannelsen sigter mod at gøre dig skarpere på hvordan I får opfyldt målet og sikrer en god proces, samt hvordan ansvaret er forankret hos de mange aktører i byggesagen. I uddannelsen er der særligt fokus på, hvad det vil sige at være almen bygherre, og hvordan man sikrer et godt samarbejde med beboerdemokratiet og beboere gennem inddragelse og kommunikation.

Indhold og emner

Uddannelsen indeholder grundlæggende elementer i projektledelse af en almen byggesag, men den dykker også ned i særlige fokuspunkter. Uddannelsen i overskrifter:

Dag 1 
Den almene bygherre og beboerdemokratiet 
Den 2. marts, kl. 09.00 - 17.00

  • Hvem er den almene bygherre?
  • Byggesagers proces og økonomi
  • Bygherren, beboerdemokratiet og øvrige byggeparter
  • Værktøjer til den almene bygherre
  • Det almene byggeprogram
  • Den almene sektors samfundsansvar
  • Fokus på den grønne dagsorden

 

Online session 1

Den 23. marts, kl. 09.00 – 10.30

 

Dag 2
Rammer og betingelser for det almene byggeri
Den 6. april kl. 09.00 - 17.00

  • Udbud
  • Rådgivnings- og entrepriseformer
  • AB18, ABR18 og ABT18
  • Voldgift, syn, skøn og mediation
  • Forsikringer
  • Råderet

 

Dag 3
Samarbejde med Landsbyggefonden, Byggeskadefonden og kommune
Den 4. maj, kl. 09.00 – 17.00

  • Landsbyggefonden
  • Helhedsplaner
  • Kommunen og alment byggeri
  • Byggeskadefonden
  • IKT, granskning og den almene ByggePortal
  • Undgå byggeskader og svigt
  • Robusthed, overskud og bygbarhed

 

Online session 2

Den 18. maj, kl. 09.00 – 10.30
 

Dag 4
Kommunikation, genhusning og inddragelse
Den 1. juni, kl. 09.00 - 17.00

  • Procesplanlægning og kommunikation med beboerne
  • Formidling og dialog om planer
  • Inddragelse af målgruppen
  • Råderet
  • Genhusning og varslinger
  • Evaluering
Metode

Uddannelsen er bygget op omkring fire undervisningsdage, som vil foregå i BL’s lokaler i København. På hvert modul vil deltagerne opleve professionelle, relevante oplæg fra en række forskellige eksperter, som vil sikre at holdundervisningen bliver suppleret med øvelser og deltagerinvolvering. Derudover vil der også være rig mulighed for vidensdeling og faglige diskussioner imellem deltagere og undervisere.

Udover de fire undervisningsdage, så vil uddannelsen også have to online sessioner på Teams, hvor deltagerne vil blive præsenteret for aktuelle, faglige cases fra den almene sektor. Disse sessioner vil indeholde oplæg med mulighed for spørgsmål og efterfølgende diskussion.

Samarbejde med Bygherreforeningen og AlmenNet

Uddannelsen udbydes i samarbejde med Bygherreforeningen og AlmenNet og er udviklet i samspil med almene bygherrer og Implement Consulting Group. Sammen med Bygherreforeningen har BL skræddersyet en samlet uddannelsespakke, som består af tre selvstændige uddannelsesforløb, hvoraf BLs bygherreuddannelse altså er en af dem. De to øvrige uddannelsesforløb, som kan tages som et tilvalg, udbydes gennem Bygherreforeningen. 

 

 

Er du interesseret så kontakt: 

nja@bl.dk

hma@bl.dk