Kursus: Omdannelse af almene boligområder

Få vejledning i at gennemføre helhedsplaner og fremtidssikre de almene bebyggelser. Kurset indeholder praktiske øvelser og realistiske cases. Målet er, at kommunale medarbejdere og ansatte i boligorganisationerne får en fælles referenceramme.

Hvordan skaber vi sammenhængende og velfungerende byer? Der er stort behov for at fremtidssikre de almene boliger og bebyggelser. De udgør en væsentlig del af det kommunale boligmarked og mange står over for et generationsskifte. Kurset vil give kommunale medarbejdere og boligorganisationer en fælles referenceramme og ny inspiration. Der vil være øvelser og workshops med udvalgte metoder og værktøjer til fysisk fremtidssikring af almene boligområder.

Se program og tilmeld dig her

På kurset vil du få viden om: Kommunal boligpolitik og kommunernes samarbejde med boligorganisationerne, finansiering af helhedsplanerne, samarbejdet med landsbyggefonden, beboerinddragelsen samt de fysiske indsatser. Kurset henvender sig primært til medarbejdere i almene boligorganisationer, kommunale planlæggere og projektledere i konkrete omdannelsesprojekter.

Vi har indlagt praktiske øvelser i kurset og vi anbefaler tilmelding i teams, hvis det er muligt.

På kurset får du en unik mulighed for at fordybe dig i AlmenNets vejledninger og blive klogere på hvordan du kan bruge de mange, gode værktøjer. Oplæggene tager udgangspunkt i  AlmenVejledningerne: "Fremtidsanalyse", "Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde", "Styrket integration af fysiske og sociale indsatser", "Dine rettigheder ved genhusning" og "Markedsanalyse i den almene sektor". 

Tilmeldingsfrist: 29. april, efter denne dato er tilmeldingen bindende.

Se program og tilmeld dig her

Fakta

Sted

Fredericia

Priser

For institutioner, der giver tilskud til Dansk Byplanlaboratorium eller er medlemmer af AlmenNet i 2017: kr. 5.150
For andre: kr. 6.800

Tidspunkt

29-30. maj 2017

Kontakt

Projektledelse & forandring