Effektiv drift 2.0

Overblik over aktuelle forsøgsprojekter i den almene sektor.

Boligorganisationerne i Danmark skal drives mere effektivt, så beboerne kan få en lavere husleje. Frem mod 2020 skal udgifterne reduceres med 1,5 mia. kr. gennem en mere effektiv drift. Dette har regeringen, KL og BL indgået aftale om i 2016.

Igennem de seneste år har der været et stigende fokus på effektivitet i den almene sektor, og der er også skabt mange gode resultater. Arbejdet med at effektivisere driften og administrationen og samtidig udvikle en høj kvalitet pågår løbende i de enkelte boligorganisationer.

Som resultat af disse indsatser er en række projekter inden for digitalisering, organisering, ledelse og anden effektivisering af den almene sektor blevet gennemført. Målet med denne temarapport er således at skabe et samlet overblik over de mange projekter og rapporter, der er udarbejdet af blandt andet SBI, Bygherreforeningen og ikke mindst en række udviklingsorienterede, almene boligorganisationer.

Publikationen har karakter af et projektkatalog og med den i hånden, får læseren en genvej til viden og værktøjer, og kan eventuelt fordybe sig yderligere i de centrale problemstillinger. De indeholdte projekter er valgt ud fra, hvad der pt. er vurderet som aktuelt for den almene sektor. Andre projekter kunne være medtaget. Listen er således ikke udtømmende.

Publikationen retter sig mod professionelle, der arbejder med effektivisering i de almene boligafdelinger med henblik på at opnå en bedre og billigere drift.

Download

PDF

E-pages

Effektiv drift IT & Teknologi