Almene fagpriser 2017

Med de nye fagpriser hylder BL i år branchens bedste projekter indenfor bl.a. nybyggeri og renovering. Deadline for at indstille et projekt er d. 30. juni 2017.

 

Hvad er Almene fagpriser? 

Almene boligorganisationer landet over arbejder hver dag for at skabe gode vilkår for deres beboere. Med fem nye fagpriser hylder BL for første gang branchens bedste projekter indenfor kategorierne:

  • Nybyggeri
  • Renovering
  • Drift
  • Boligsocialt arbejde
  • Beboerdemokrati

Formålet med priserne er at anerkende de mange store indsatser og værdiskabende aktiviteter, som foregår i boligorganisationerne overalt i Danmark, og samtidig lære af de gode løsninger, så hele branchen udvikler sig.

Vinderne vil modtage branchens samlede skulderklap og et symbolsk trofæ som en markering af en fremragende og prisværdig løsning indenfor arbejdet med almene boliger.

Uddeling af fagpriserne kommer til at foregå under Almene Boligdage i november 2017.

Ønsker du at indstille et projekt?

Alle med tilknytning til boligorganisationen – beboere såvel som ansatte – kan indstille projekter. For at et projekt kan indgå i fagpriserne, skal det opfylde følgende kriterier: 

  • Være gennemført i Danmark
  • Have været aktivt i løbet af de seneste tre år
  • Opfylde alle generelle kriterier samt mindst et af de fagspecifikke kriterier

Læs mere om priserne og indstil et projekt her!