Netværksmøde hos Skanderborg Andelsboligforening

Tema om fortætning. Kom med og oplev den nyrenoverede afdeling Grønnedalsparken i Skanderborg, den 24. oktober 2017.

Skanderborg Andelsboligforening og AlmenNet inviterer til netværksmøde i den nyrenoverede afdeling Grønnedalsparken. Temaet for dagen er byfortætning.

Bemærk: Arrangementet er forbeholdt AlmenNets medlemmer og adm. medarbejdere fra interesserede boligorganisationer.

BYFORTÆTNING
Med den stigende efterspørgsel, som mange byer oplever i disse år, er der et markant behov for flere boliger i byerne. Dette kan dog være svært, da mange byer i forvejen er tilbyggede, og derfor placerer nybyggeri i forlængelse af den eksisterende by. 

I andre tilfælde kan man fortætte den eksisterende by. Dette kan være med til at give en mere pulserende by med et bedre handelsliv og offentlig trafik. Man kan dog også bygge så tæt, at det skader privatlivet og levestandarden hos dem, der bor der.

I flere kommuner arbejder man derfor med en konkret byfortætningsstrategi, og dette er også tilfældet i Skanderborg Kommune. På netværksmødet vil vi få en introduktion til deres strategi og deres bud på at skabe kvalitet i byfortætning.

Mange af de almene boligområder, som er opført i 1960'erne og 1970'erne har store grønne arealer i mellem bebyggelserne, som i dag står ubrugte hen og i nogle tilfælde medvirker til at skabe en utryg stemning i boligområderne. Her findes flere tilfælde, hvor byfortætning er brugt, som greb til at omdanne et boligområde til det bedre.

Et eksempel på sådan en byomdannelse er Nyt Rosenhøj, hvor fortætning er brugt som greb til at ændre strukturen i boligområdet. På dagen vil vi høre om Boligforeningen Århus Omegns egne erfaringer og overvejelser omkring deres fortætning.

DAGENS PROGRAM

Kl. 09.45: Ankomst og morgenmad
Kl. 10.00: Velkomst v/ Erling Weber Jensen, direktør i Skanderborg Andelsboligforening
Kl. 10.05: Om mødets tema og seneste nyt fra AlmenNet v/ Niklas Jarnit, AlmenNet 
Kl. 10.10: Præsentation af Skanderborg Andelsboligforening og Grønnedalsparken v/ Erling Weber Jensen

Kl. 10.45: Besigtigelse af Grønnedalsparken

Kl. 12.00: Frokost

Kl. 12.45: Byfortætningsstrategi i Skanderborg Kommune v/Bente Hornbæk, Stabschef for Kultur, Borgere & Planlægning, Skanderborg Kommune
Kl. 14.00: Kaffe og kage
Kl. 14.15: Omdannelse af Nyt Rosenhøj – byfortætning som greb v/ Tina Axelsen, Informationschef, Boligforeningen Århus Omegn
Kl. 15.00: Tak for i dag.

Fakta

Sted

Grundtvigsvej 50, 8660 Skanderborg

Priser

Gratis

Tidspunkt

Den 24. oktober 2017
09.45-15.00

Kontakt

Tilmelding

Netværksmøde Skanderborg

Netværksmøde Skanderborg
Helhedsplaner & fremtidsanalyse Arkitektur & bygningskultur