Netværksmøde hos Østjysk Bolig

Kom med og oplev den unikke renovering af Ryhaven i Aarhus, den 8. maj 2018, når AlmenNet og Østjysk Bolig holder netværksmøde med tema om TRYGHED.

Østjysk Bolig og AlmenNet inviterer til netværksmøde i den nyrenoverede afdeling, Ryhaven. Temaet for dagen er tryghed – hvordan skaber vi og bibeholder den?

Bemærk: Arrangementet er forbeholdt AlmenNets medlemmer og medarbejdere fra interesserede boligorganisationer.

Gå direkte til tilmelding

DAGENS PROGRAM
Kl. 09.45: Ankomst og morgenmad
Kl. 10.00: Velkomst v/ Allan Søstrøm, Direktør i Østjysk Bolig
Kl. 10.05: Seneste nyt fra AlmenNet v/ Niklas Jarnit, AlmenNet 
Kl. 10.10: Præsentation af Ryhaven (Renoveringsprojekt, Modulbyggeri på eksisterende sokler) v/ Allan Søstrøm & Kristian Wind Jensen, Østjysk Bolig

Kl. 10.45: Besigtigelse af Ryhaven

Kl. 12.00: Frokost

Kl. 12.45: Tryghedsrenoveringer – hvad virker? v/ Arkitekt lektor emeritus, Bo Grönlund
Kl. 14.00: Kaffe og kage
Kl. 14.15: Tryghedsrenovering i Bispehaven v/ Kim Kjærgaard, Kristian Wind Jensen & Allan Søstrøm, Østjysk Bolig 
Kl. 15.00: Tak for i dag

Tryghed
Hvordan opnår vi større tryghed i almene boligområder?

Undersøgelser har vist, at kriminaliteten i selv udsatte boligområder ofte er lavere end landsgennemsnittet. Alligevel forventer mange, at der er større kriminalitet i almene boligområder end i villakvartererne. Det kan skyldes rygter, mediernes historievinkling, egne fordomme og frygten for det ukendte. Faktorer som ikke er faktuelle, men som ikke desto mindre er afgørende for vores oplevelse af tryghed ved at færdes eller bo i et givent boligområde. For at skabe større tryghed skal vi derfor ikke kun nedbringe kriminaliteten – vi skal også rykke på de andre faktorer, der har betydning for tryghedsfølelsen.

På dette netværksmøde drøfter vi hvordan mentale, sociale og fysiske faktorer kan medvirke til at skabe større tryghed i almene boligområder.

Bo Grönlund
Bo Grönlund, for nylig pensioneret som lektor ved KADK – Arkitektskolen, er Arkitektforeningens repræsentant i Det Kriminalpræventive Råd, By- og Boligudvalget, som arbejder med ”at forebygge kriminalitet og skabe tryghed ved en helhedsorienteret og områdebaseret tilgang”. 

Bo Grönlund har ved siden af sin forskning, især i urbanitet, og undervisning på arkitektskolen siden 1985 været dybt involveret i kriminalpræventivt arbejde i på nordisk og europæisk plan – både via aktiv deltagelse i en lang række projekter, råd og udvalg og som flittig skribent.

Bo Grönlunds vision for det kriminalpræventive område er, at vi får tryghedsdimensionen ind som en legitim hensyntagen blandt alle de mange andre hensyn, der også skal inddrages i planlægning og arkitektur.

Tryghedsrenovering af Bispehaven
Den store Tryghedsrenovering i Bispehaven er et omfattende projekt. Det begyndte i 2011 med nogle ideer og med et ønske om et mere trygt Bispehaven. I 2012 kom en container ind i billedet. Heri blev der indsamlet beboerinput: Gode ideer og brugbare erfaringer. Disse blev kogt sammen, og en totalentreprisekonkurrence blev sat i søen. Her skulle en række krav og kriterier blive til et konkret bud på, hvordan Bispehaven skal se ud i fremtiden. 

I samspil med nogle infrastrukturmidler og med midler fra Landsbyggefonden, så renoveringen ikke kommer til at medføre huslejestigninger, bliver projektet nu til virkelighed. Den 13. januar 2017 blev vinderen af totalentreprisekonkurrencen offentliggjort, og nu kan du se, hvordan Bispehaven kommer til at se ud i fremtiden.

Besigtigelse af Ryhaven
Ryhaven i Aarhus V har gennemgået en af Danmarks første nedrenoveringer – en renovering, hvor de gamle, slidte, fugtige huse rives ned til soklen, og nye, moderne, klimavenlige huse bygges op på samme sokkel. Renoveringen er udført af ScandiByg, som laver præfabrikeret modulbyggeri. I forbindelse med renoveringen har afdelingen desuden fået nyt fælleshus, og der er blevet bygget 50 nye ungdomsboliger. De moderne bygninger blev i 2017 indstillet til prisen for bedste renovering ved de Almene Fagpriser, der blev uddelt under Almene Boligdage.

Fakta

Sted

Ryhaven 10. B, 8210 Aarhus V

Priser

GRATIS

Tidspunkt

8. maj, kl. 9.45 - 15.00

Kontakt

Tilmelding

Felterne markeret med * skal udfyldes

Fællesarealer & tryghed