Årsseminar 2017 og digitale frontløbere

Kom med når AlmenNet, i samarbejde med Bygherreforeningen, præsenterer den almene sektors digitale frontløbere!

På årsseminaret 2017 vil AlmenNet og Bygherreforeningen sætte perspektiv på digitaliseringen - og især på en række udvalgte digitale frontløbere, der kan inspirere branchen og de almene boligorganisationer til at anvende nye digitale løsninger i dagligdagen til gavn for både ledelse, drift og beboere. Til at starte med afholder vi AlmenNets ordinære repræsentantskabsmøde og om eftermiddagen sætter vi spot på de digitale frontløbere. Hele arrangementet foregår hos KAB i København.

Deltag enten hele dagen eller kom til eftermiddagens event. Tilmelding er gratis! Gå direkte til tilmelding.

I løbet af dagen vil vi lancere et inspirationskatalog med de mest nyskabende digitale cases, hvor vi kommer ind på, netop hvordan frontløberne anvender f.eks. dataopsamling, apps og robotteknologi til at optimere deres måde at arbejde på til gavn for både driftsorganisationen og lejerne.

Kom med og hør oplæg fra de udvalgte digitale frontløbere og få indblik i, hvordan ny teknologi kan være med til at effektivisere dagligdagen i både byggeri og drift. Vi kigger på digitale løsninger i både stor og lille skala, og vi kobler det strategiske til den operationelle drift og service. Der vil være indlæg fra både eksperter og praktikere. 

PROGRAM

Kl. 13.00-14.30: AlmenNets repræsentantskabsmøde (kun for medlemmer af AlmenNet)

Digitale frontløbere 

Dette event afholdes i samarbejde med Bygherreforeningen og KAB og er åbent for alle.

15.00: Velkomst og introduktion

15.10: Mød de digitale frontløbere
Vi præsenterer de seks cases, der er udvalgt som frontløbere inden for de tre kategorier:

1. Digital strategi
Projekter eller indsatser, der på bedste vis har demonstreret helhedstænkning og skabt strategiske rammer for at effektivisere driften, forbedre service for beboerne og sætte nye standarder for brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i den almene sektor.

2. Effektiv drift med digitale værktøjer
Projekter eller løsninger, som anvender de mest værdiskabende og innovative digitale værktøjer, som har gjort en konkret forskel for driften i en eller flere foreninger i den almene sektor.

3. Beboerservice med digitale løsninger
Digitale løsninger, der på bedste vis har tilført værdi i relationen mellem boligorganisationen og dens beboere – og beboerne i mellem. Løsninger som fx understøtter beboeren, det lokale engagement og beboerdemokratiet.

16.30: Perspektiver på digitalisering
Stig Brinck, ekspertisechef, Niras

16.55: Opsamling og tak for i dag 

17.00: Netværk og bobler

Fakta

Sted

Arrangementet afholdes hos KAB, Studiestræde 38, 1552 København V

Priser

Gratis! Repræsentantskabsmødet er kun for AlmenNets medlemmer eller adm. medarbejdere fra interesserede boligorganisationer. Eftermiddagens arrangement er åben for alle interesserede, men tilmelding er nødvendig.

Tidspunkt

22. november 2017 kl. 13-17.30

Kontakt

Tilmelding

Felter markeret med * er obligatoriske




IT & Teknologi